humpel·smæk
humple| humpel·smæk | humple |
adj. _ med sideformen humperet. _ *hompèt Sydjy; *hompèrè spor. i MØJy og Sydjy.
[< humpe 1; spor. i Midt- og Sydjy; syn.: humple·vorn 1, humplet]
= ujævn, knoldet (om vej, jord mv.). (overført:) En, der har lidt ondt ved at blive gift, siger: "de ær it så næm¶ å kom øwe de hompere Stej" (= det er ikke så nemt at komme over det "ujævne" sted, dvs. den vanskelighed). MØJy´S.
| humpel·smæk | humple |
| Sidens top | |