ÇhumpeÇhumpel

Se også Çhumpel (subst.)

Ìhumpel

subst. _ med sideformen hjumpel. _ hompèl/hompèÏ (K 4.8) alm; hom¶pèl $Voldby; håmpèl $Lejrskov, sideform spor. i Nord- og Midtjy; også hjompèl (spor. *hjåmpèl) MVJy (±NV), Ommers´V, MØJy´V, Sydjy´N; også *jumpel Sundeved. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. spor. i Sønderjy. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< hollandsk homp; sideformen med ´j´ synes gennemgående ældre end hovedformen]

 Næste betydning

1) = uformelig el. klodset afskåret stykke (af brød, ost etc., sj. af kød); klump [alm. nord for rigsgrænsen (dog kun spredt i Vends og på Djurs); se kort; syn.: hinkel, hjunsel 1, humpling, slude]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Hand havde en humpel kiød i hans haand oc brød, oc gik oc aad af. TerpagerÌ.ca.1700. (om hyrdedrengens aftensmad ca. 1870:) der var ¨ levnet en slant mælk i bunden af fadet, der var fyldt med fluer, og så fik han en hjumpel tør rugbrød til. KHansen.AT.38. Jens sow o de heer stuer Hompel Wost, en ku sie o hans Yven, han haaej Løst te’et = Jens så på den her store humpel ost; man kunne se på hans øjne, at han havde lyst til den. Frifelt&Kragelund.DV.110. De ær i oræntli tyk Hompel, do der æ kommæn i La·w mæ¶ (= det er en ordentlig tyk humpel, du dér er kommet i lag med, om) en meget tyk Rundtenom. Vends. dær sej¶èr en hompèl ju¶èr oñèr di træ·sko = der sidder en klump jord under din træsko. $Vroue. Humpel ¨ i en mere udstrakt Betydning, man siger f. Ex. ogsaa: en Hompel Lys, et Hompel Træ osv. Callesen.ca.1855.

 Forrige betydning

2) (overført) = stor, klodset person (især kvinde) [spor. afhjemlet; syn.: hjunsel 2] de æ èn ¡òr¶èli© ¡hompèl, heñèr (= det er en ordentlig humpel, hende, dvs. en) stor, bred, tyk, klodset kvinde. $Torsted. De er en ordenli bas, humpel, te Mandfolk (jf. Çbas 2). VSønJy´N. \ (hertil vel:) I Aftes viste hendes Mo’r mig rent ud Døren med haarde Skjældsord. Saadan en sølle Pjalt Humpel Skrædder! kaldte hun mig. *JSkytte.VV.11.

ÇhumpeÇhumpel
Sidens top