ÌhumpeÌhumpel

Se også Ìhumpe (subst.)

Çhumpe

verb. _ med sideformerne hjumpe, humpre, humple, hjumple, hjampe. _ (længde´ og stødforhold K 1.5, K 1.6:) hom·p/ho÷mp/homp/hom§p alm.; også hjom·p/hjom§p Vestjy (± Thy´N, Mors og Sall), SØJy, VSønJy; hjåm§p $Lejrskov; også hom(·)pè(r) spredt i Østjy; også *hjomper SabroH (MØJy); også *humple GjernH (MØJy); også *hjumple Fjends; også hjam§p HammerumH (MVJy); også *hjamp GørdingH (SVJy). _ bøjning: ´er ´et ´et el. (for formerne på ´re) u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[< tysk humpen (iflg. ODS.), men stedvis sammenblandet med jumpe x; spredt nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i SVJy´N og SønJy´S)]

= rigsm. han kam ¡hom·peñ we èn ¡kjÉp (= han kom humpende med en kæp), dvs. halte stærkt og tungt, gå besværligt og tungt, når det gør ondt i ryggen at gå. $Torsted. hwor¶n ær¶ è do gor å hjom§pèr (= hvordan er det, du går og humper), det samme som hom§p, men ofte ¨ nedladende. $Vroue. I nòbo ¨ ha Én sothjÉlme kov, dÉ va blÒvÉn lam, å så jik hon å hompere dÉ hjÉm ve huvsÉn = En Nabo ¨ havde en sorthjelmet Ko, der var bleven halt og så gik den og humpede derhjemme ved Huset. Grønb.Opt. Å kør En i Knøk / må En low, En ka hump ve en Kjæp å en Krøkk = og kører man i knykke (dvs. hvis man kommer i fattige kår), må man love (= være glad for, at) man kan humpe ved en kæp og en krykke. Noe´Nygård.J.77.

ÌhumpeÌhumpel
Sidens top