humle·blæsthumle·brum

humle·bo

subst. _ afvigende 1.sms.led: også håmèÏ´ MØJy. _ afvigende 2.sms.led (formentlig rigsmålspåvirket): også ´bo¿ Hards´SV, $Vodder.

[< Çhumle 1, ¢´bo; Han, NVJy, MVJy (±SØ), SVJy (±SØ) og tilgrænsende sogne i VSønJy´NV, spredt i øvrige NJy, NØJy samt øvrige Fjends, spor. i øvrige Østjy; se kort; syn.: humle·rede, mose·bo]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= humlebiens bo. Når vi slog hø i engen, kunne vi jo komme til at hugge i en humlebo. Så fløj humlebierne jo op, og det var med at komme af vejen, til de var faldet til ro igen. Så rev vi med en rive "honningkagerne" ud af boet og sugede honningen ud. Det smagte godt. Det kaldte vi "o buus en hommelbue" (= at buse et humlebo, jf. Èbuse 5). SVJy´NV. _ (overført, spøgende:) Han har en "Hummelbow", siges om en, man tror der har gemte penge. Sall. \ (også) = roderi, uorden [spor. i Hards og SVJy] "de hor et i jen Hummelbue" (= de har det i ét humlebo) ¨ om et Hjem, hvor der ingen Orden er. Fanø. en slem hummelbue = en rigtig røverrede, hvor alt er hulter til bulter. Hards.

humle·blæsthumle·brum
Sidens top