humle·blomst

humle·bo

humle·blæst

adj.

[formentlig < Çhumle 1, blæse 2 (i ptc.); HillerslevH (Thy´N), spor. i Thy´S og Hards´N; syn.: humle·røvet]

= opblæst. han er så "hommelblæst", højrumpet, selvglad, storskrydende. Thy´S.

humle·blomst	humle·bo
Sidens top