ÌhumleÈhumle

Se også Ìhumle (subst.), Èhumle (subst.), ¢humle (verb., ptc.)

Çhumle

subst. _ udtales alm. som »Ìhumle; hom¶èÏ $Aventoft; også håmèÏ $Vorning. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: hom·lèr/homlèr/hom·Ïèr/homÏèr (K 1.3, K 4.8) alm.; også håmÏèr $Vorning; u.end. TKrist.BT.123.

 Næste betydning

1) = humlebi; jf. Brøndegaard.Fauna.I.110 [Nordjy (dog kun spredt på Mors), MVJy, SVJy (±SØ) og Rømø, spredt i Ommers, spor. i øvrige Midtjy, SØJy´N og VSønJy; se kort; syn.: brum·bi, brumle·bi]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Vi skelnede kun mellem to Slags Humler, sorte og gule, de sorte var forholdsvis skikkelige at have med at gøre, naar vi vilde tage Honningen. Raunkj.VH.39. a wa så ræj¶ fo rø· Homel, te a flöw¶ låndt hæn¶, så snå¶r di begønd· å snore = jeg var så bange for røde humlebier, at jeg fløj langt væk, så snart de begyndte at snurre (dvs. brumme). TKrist.BT.123. _ (talemåde, med varianter:) han få·rèr som dær war en homèÏ i æ röw¶ å ham = han farer (omkring), som (om) der var en humlebi i røven på ham. $Ræhr. \ (spøgende:) have/få en humle i øret = være/blive beruset [spredt på Mors og i MVJy´Ø, spor. i Vends, Thy og SVJy´N] Når Folk fik "en Hommel i æ Ør" på Gjellerup Marked, da kunde der køre tre Vogne ved Ligside (= ved siden af hinanden) alt hvad Remmer og Tøj kunde holde. HPHansen.Opt.

 Forrige betydning

2) overført. _ a) = gnaven, arrig person [spor. i Vends og Hards] (en) ældre Mand, der paa Grund af sin dybe Basstemme gik under Navnet "æ gammel Hommel" (= den gamle »brumbasse). AarbHards.1946.107. Hommel = en slem Kælling. Vends. _ b) = vanskelighed, ulempe. a teñ§t nåk, dè wå èn ¡homèl ¡ve¶ èt = (jeg tænkte nok, der var en) "hage" (ved det). *Fanø. der war æ s¶gu æ Hummel den snurred = dér var det sgu, humlen snurrede; dvs. déri lå problemet. *Aakj.JH.111.

ÌhumleÈhumle
Sidens top