hum·hest
Çhumle| hum·hest | Çhumle |
Se også Çhumle (subst.), Èhumle (subst.), ¢humle (verb., ptc.)
subst. _ homèl/homèÏ/ÁhomèÏ (K 4.8, K 1.3) alm.; håmèÏ $Skannerup. _ genus: stof´plur. (men i yngre kilder oftest omtolket til fem./fk. el. erstattet af stof´neutr.).
1) som plantenavn.
1.1) = rigsm. (planten); jf. JLange.ODP.I.732f., Brøndegaard.Flora.II.107ff. [alm. kendt, men kun dyrket i Øst- og SønJy] Til Øl skal jo bruges Humle ¨ I gamle Dage blev Pors og siden Malurt brugt; men i min Tid vilde Konerne have Humle. KrSøndergaard.G.19. I mine Forældres Tid 1859´70 dyrkede vi ikke Humle, men der var ofte i Skoven og i adskillige Hegn vildtvoksende Humle, hvor Humleknopperne blev samlet meget omhyggeligt ¨ (dog) slog de indsamlede Humle sjælden til, og da maatte vi kjøbe ved Humlekræmmerne, der kom fra Fyn ¨ Efter at jeg i 1889 havde overtaget min Fødegaard, plantede jeg et lille Stykke Jord med Humle ¨ og avlede Humle til vel omkring 1910. MØJy. Humlemændene kom fra Fyn; de bandte paa, at deres Humle var gode og sagde: "Min Kone har brygget paa dem to´tre Gange, og Øllet blev lige saa godt den sidste Gang som den første". Jyderne havde ikke altid den bedste Mening om Fynboernes Paalidelighed. Ussing.Erritsø.51. Senere hen købte vi hos Købmanden den nødvendige Humle i firkantede pressede Pakker med Sækkelærreds Omslag. MØJy. (vi) avlede ¨ selv Humlen. Gavlen af Laden vendte mod Syd og god Læ fra Vest og Øst, her var sat Stænger i Jorden, og saa snart der blev Varme i Luften, kom Humlen op af Jorden og snoede sig op ad Stængerne. Him´V. Humlen blev ved Mikkelsdag (dvs. 29. september) taget ind, idet Rankerne toges hele af Stængerne. Saa sad vi om Aftenen alle om et stort Kar og plukkede Hovederne af Rankerne ned deri. Ussing.Erritsø.25. ¡så sku ¡homèln jo ¡plokès å ¡så sku ¡di jè le©ès ¡op å ¡så ¡ta·rès å ¡så kam di ¡i¶ èn ¡puès å ¡hænj å ¡så ku i ta ¡homèln ¡dæ¿r ¡o¿ ¡hièlè ¡ventèdn = så skulle humlen jo plukkes, og så skulle den jo lægges op (på loftet) og så tørres, og så kom den i en pose og hang (der), og så kunne de tage humlen deraf hele vinteren. Him (DaDial.III.50). homèÏèn bløw sat i blø¿Û i ko¿¬ wañ¶ daw¶èn fa å ba©ætè ko¿©t i ¡de wañ¶ = humlen blev sat i blød i koldt vand dagen før (man skulle brygge), og bagefter kogt i det vand. $Hundslund. (ved brygning:) Så blöw Ûèr helt skol·hi¶èÛ wan¶ è¡po (malten), å så sku de sto å træk ¨ Så blöw èÛ tæpèÛ ni¶èr i èÛ kar, å dæ blöw sat homèl e¡po å gja¶r te, å næ kraftèn wa taj o homlèn, å gja¶rèn wa komèn åwn è¡po, så blöw di skomt o = så blev der hældt skoldhed vand på malten, og så skulle det stå og trække; så blev det tappet ned i et kar, og der blev sat humle på og gær til, og når kraften var taget af humlen og gæren var kommet ovenpå, så blev den skummet af. NPBjerreg.ÅOmmers.32. Hvo mø Hummel di brugt de var ju ætter Smag a Behag om de skul vær mier heller mejer bjesk = hvor meget humle de brugte, det var jo efter smag og behag, om det skulle være mere eller mindre besk. Vends. ¡gamèl öl dæ sku vi jo ha nøj ¡miè ¡må¬t å ¡homèl såm te al¡mæn¶èli ¡öl = gammelt øl, der skulle vi jo have noget mere malt og humle end til almindeligt øl (jf. gammel·øl). $Give. _ (specielle anvendelser:) Meddelerens mor (sidst i 1800´t.) brugte den afkogte humle til fyld i underdynen til vuggen ¨ Med humle som fyld kunde man altså udskifte fyldet hver måned og vaske dynebolstret (jf. bolster). Thy. (tidligere) brugte man almindeligt at omgive Lig med Humle og andre Urter; og dette fristede omkring 1850 en Herremand ¨ til at gøre denne Lighumle i Penge. AarbVends.1933.68 (jf. fra 1600´t. AarbRanders.1936.10, AarbVends.1957.115). _ (overført, med hentydning til de fynske humlehandlere:) det war nem for mæ aa hør¶ / hwad Huml de haaj aa før¶ = det var nemt for mig at høre, hvad humle de havde at føre (dvs. hvad de var ude på). Aakj.VVF.94. _ (talemåder:) Et gammelt "Sej" vil vide, at paa Marie Magdalene (22. Juli), da "skabes dæ Nøje aa Hommel po Grene" (= skabes der nødder og humle på grene). ØH.1950.56. Humlehovederne er meget lette, og sommetider blev der sagt om Personer og Varer, der ikke havde megen Vægt, at dè vejèt it miè end en Skip Hommel (= det vejede ikke mere end en skæppe humle). MØJy.
1.2) fransk humle = (planten) lykkeaks. *Midtjy (JLange.ODP.I.185).
1.3) vild humle. _ a) = (planten) alm. brunelle; jf. JLange.ODP.II.352. *Thy´N (Lyngby.Opt.). _ b) = (planten) snerle´pileurt; jf. JLange.ODP.II.303. *Mors (Skyum.M.51). _ c) = hanplanten af alm. humle. *Thy, Him (JLange.ODP.I.733).
2) (overført, i bf.) = kernen i sagen, pointen [spredt i Nord- og Midtjy] fo no komer æ homel = for nu kommer pointen. TKrist.BT.109. Hitter man overrasket den manglende "faktor i ligningen", naar "en praas gaar op" for én, hedder det: "Dær har vi humlen ¨". Him. _ (ofte i flg. talemåde, med varianter, hvor eftersætningen spiller på betydning 1.1 ovf.:) ¡diè ¡hå¿è wi ¡homèÏèn, sa pè ¡brask, håñ ¡ske¿ i ¡e϶è = dér har vi humlen, sagde Per Brask, han sked i øllet. $NSamsø.
| hum·hest | Çhumle |
| Sidens top | |