hul·træ
hul·øjet| hul·træ | hul·øjet |
subst. _ med sideformen hullet·vej. _ el. (i to ord) hullet vej. _ afvigende 1.sms.led: hwòl´ Vends´M og ´S; hwol´ (vsa. hwål·´) Him, Midtjy´Ø og Bjerre; hwolè´ LBælt; (forvanskede former:) *houl´ Sall; *hywl´ *Ommers´Ø (PEJens.TD.6).
[< Çhul 2 (men i størstedelen af Østjy formentlig opfattet som »Ìhul, jf. de ovf. nævnte udtaleformer og de udsporede sideformer; se videre DF.XXIX.92); spredt i Nordjy, Østjy´M, SØJy´N og Sønderjy, spor. i Hards´N og SVJy´S; syn.: Ìhule 2]
= rigsm. æn ¡ho·Ïvej ¡u·¡gra¿j i æ bage = en hulvej udgravet i bakkerne. $Aventoft. \ (overført:) gå i bakker og hulveje = gå op og ned. ¡de ¡gjæ¿è båÛè i ¡bakèr å ¡hwoϪvej = (det går) op og ned for en _ baade økonomisk og socialt. *$Gosmer."Enden no je bøggen _ hudden go de?" "De go baade i Bakker aa Hvolvei. Æ di ¨ hæ jæn Dau, saae di væk i tou!" = hvordan (jf. ¢end 1) nu med jeres byggeri, hvordan går det? _ det går både op og ned; er de (dvs. håndværkerne) her én dag, så er de væk i to!. *Fjends. _ tage i bakker eller hulveje. Det vil tage enten i bakker eller i huulveje; siges naar nogle sterk drikker, oc mand (= og man) vil spaa dem ¨ en stor ruus. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
| hul·træ | hul·øjet |
| Sidens top | |