hultre
hul·vej| hultre | hul·vej |
subst.
[< Ìhul 1; spredt i Vends, SØJy og Sønderjy´Ø, spor. i NØJy og MØJy]
= træ, der er vokset sådan, at det (nederst) har et stort hul igennem stammen; jf. DSt.1932.33ff. Mange Steder finder man blandt Bøgene (i Rold skov) de saakaldte "Hultræer", hvis Stamme har delt sig og atter er sammenvokset, saa den danner et ovalt Hul. I Almuens Overtro spillede saadanne Træer en stor Rolle, idet man trak syge eller forgjorte Børn igennem deres Aabning for at befri dem for Sygdommen eller Trolddommen. AchtonFriis.JL.I.312 (med ill.). (mod) Engelsk syge: Det syge barn skulle kl. 12 om natten trækkes gennem (fx) et hultræ ¨ men det skulle foregå stiltiende. Himmerl.402 (med ill. s. 389). \ (også:) Hultræer (var fx træer, hvor) en gren var bøjet ind mod og groet sammen med stammen. *SJyMSkr.1979.340.
| hultre | hul·vej |
| Sidens top | |