hule·jern
hulen| hule·jern | hulen |
ed. _ med sideformen hule´i´mig. _ hu·lèmè/huw·lèmè (analogt med »Ìhule) alm.; huw·limè $Læsø.
[< Çhule 1; spredt i NJy, Him og Vestjy, spor. i Østjy´M og SVJy]
vi ka huelmæ eet o jæn gång eed fem! = vi kan huleme ikke på én gang spise fem (høns). SVJy. "Du må både røeg å tøeg (= ryge og tygge) (skrå) å howwer (hore) å mowwer (myrde) ¨ men stæel må du huel i mæ ent" (= stjæle må du huleme ikke). Læsø (Folkeminder.1962.110). hu·lèmè ¨ tidligere ofte med et af djævelens navne som forspand, ¨ dæ·lèn hu·lè mæ (= djævelen hule mig). Hards.
| hule·jern | hulen |
| Sidens top | |