huld	huldrejer·knap

hul·dige

subst.

[< Çhul 1, Ìdige 3; spor. på Als og Sundeved]

= vejgrøft, evt. med gærde/dige ved siden af. (nedad en stejl bakke) styre Far e Hest hilt op i e Holdig, te e Vunn ku hold e lidt tebag aa e Hest it løf laas = styrede far hesten helt op i (gærdet ved) grøften, så vognen kunne holde lidt tilbage og hesten ikke løbe løbsk. Als.

huld	huldrejer·knap
Sidens top