Ìhul
Èhul´| Ìhul | Èhul´ |
Se også Ìhul (subst., sms.led), Èhul´ (sms.led), ¢hul´ (sms.led)
adj. _ udtale »kort (med note), jf. også K 4.8, K 1.1. _ som 1.sms.led: se ¢hul´. _ neutr.: (lt/¬t K 4.7:) hu¿¬t Samsø (vsa. ældre hwo¬t NSamsø); ho·¬t/ho¬t (med længde som i grundformen) Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: u.end. (men med længde i stedet for stød) Nørrejy; ho·Ï/Áho·Ï alm. i Sønderjy;ÁhoÏ· Als.
\ Ìofte optegnet hu¶èl i Midt- og Sydjy, spor. i NVJy og Him; også huw¶l Vends (spor. vsa. ho¿l), Han´Ø og spor. i Vestjy; også how¶l spor. i NJy (jf. AEsp.Nordjysk.II.124); også húl spor. i NVJy, MVJy og VSønJy; ældre hwoÏ NSamsø.
1) = rigsm. (om genstand etc., som indvendig er tom el. udhulet). dæn vejè it ¡ståw¶èt, dæn æ nåk ¡hu¶èÏ = den vejer ikke stort (meget), den er nok hul. $Hundslund. (talemåde:) De e gåt, de huksèn ær huw·l e·n i (= det er godt, at husene er hule indeni, siges) naar man er i Ly. $Børglum. et Smørtrug er èt ¡sto·è ¡ho·Ï ¡tråw (= et stort hult trug). $Øsby. \ (overført) = forslugen, grådig. we æ Bowr ku han gy fullt; dæh wa han en huwl jæn = ved bordet kunne han "gøre fuldt" (dvs. gøre fyldest som en voksen), der var han en hul (dvs. grådig) én. *AarbMors.1926.110. di æ hu·èl te knæ¿èn lisèm di stu·è dræµi = de er hule til knæene (dvs. forslugne) ligesom de store drenge. *$Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = indfalden, indskrumpet (om sænkning, fordybning i overflade). æ s浶 blyw¶èr så hu¿èl = sengen bliver så hul (dvs. med fordybning i midten). Skautrup.H.II.27. Logulvet kan slides ¡ho¿Ï i è ¡me§t (= hult i midten, fordi man tærskede med plejl). $Vodder. hañ wa bløwèn ¡he¿èÏ ¡hu¿èÏ i ¡kje·bèrèn si·èn a so¿ ham sist = han var blevet helt hul i kinderne, siden jeg så ham sidst. $Hundslund. æn støk hu¿èl kow¶, om en stor ko med slunkent liv (jf. liv x), ko som ikke kan blive fed. Skautrup.H.II.27. di war hu·Ï i re©¶eñ = de (fx om køer) var hule i ryggen, dvs. svejrygget. $Tved. a hå¬t en i mi hu·l hå¿ñ = jeg holdt den i min hule hånd. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = lun; underfundig; snu, lumsk; ikke til at stole på [spor. afhjemlet] huul dvs. en, der ei er let at udforske; hvis Meening man ei let bliver klog paa, i Talemaaden: "Det er en huul Karl". Fogh.1828. en huel kåel (= karl) siges om en lumsk, lun, lådden karl, en, der rummer mere end man tænker på (dvs. mere end man umiddelbart tror). SVJy. (talemåde:) han æ hu¶èl iñèni¿, lisom æ ra§kèrs li·r (= han er hul indeni ligessom rakkerens »lire), om en lun person. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = mørk, dyb (om lyd el. stemme) [spor. afhjemlet] Hon É stÉrk å huvl i Lyje = hun (dvs. en kirkeklokke) er stærk og hul i lyden. Grønb.Opt.176. èn ¡pæ¿n ¡hwoÏ ¡tuèn = en pæn rund Tone. $NSamsø. de ¡blæ¿sèr så ¡how¶lt sagde man, når stormen ligesom tudede. AEsp.Læsø. hån ¡traj¶ så ¡hwo¬t (= han trådte så hult), dvs. så det lød hult. $NSamsø.
5) = kraftig, voldsom, "slem". _ kun i flg. faste forb.: hul sø = med store bølger, høj søgang [spor. i Han og Thy] Ved Harboøre er der høj Sø med hul Stoksø som Nord for Klitmøller. JBjerre.K.8. _ hul vinter = streng vinter [spor. i NVJy og Hards] de wa ¡mø§t i è ¡huèl ¡weñ·tèr han fø¬t ¡o¿r = det var midt i den hule vinter, han fyldte år. $Torsted.
| Ìhul | Èhul´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}