huje·skrige
hukke| huje·skrige | hukke |
verb.
[< Çhuje´; spredt i Nordjy, spor. i Midtjy´N; syn.: huje·brøle]
= græde heftigt og højlydt. Å så stekker Bueld i å huj·skro·l så ak¶kele, te en Sti¶en mot røres we¶ ed = og så stikker Bodil i at tudbrøle så skrækkeligt, at en sten måtte røres ved det. HJens.HDF.18.
| huje·skrige | hukke |
| Sidens top | |