huje·brøle
huje·skrige| huje·brøle | huje·skrige |
verb.
[< Çhuje´; spor. i Nord- og Midtjy; syn.: huje·brøle]
= græde heftigt og højlydt. Melsen.1811. di hujgræ, da di bor Ligge uk = de tudbrølede, da de bar liget ud. Lars.Ordb.96.
| huje·brøle | huje·skrige |
| Sidens top | |