Çhuje´ | huje·græde |
verb.
[< Çhuje´; spor. i Midtjy og på Als; syn.: huje·græde]
= græde heftigt og højlydt. a ga mæ ¨ te aa hujbrøel, da den sku ha æ Knyw = jeg gav mig til at tudbrøle, da den (dvs. en gris) skulle have kniven (dvs. slagtes.). VilbMøll.PU.7. I Vrold, der slog de Fanden ¨ sò¶n te hannd hujjbrålld (= sådan at han tudbrølede). Sgr.V.23.
Çhuje´ | huje·græde |
| Sidens top | |