hugget´tørv
hug·orme´| hugget´tørv | hug·orme´ |
subst. _ med sideformen ¡hug®orm (spredt i Vends og NVJy, spor. i øvrige Vestjy). _ 1.sms.led: how´ alm. i Nørrejy (spor. vsa. *ho´); ho·(©)´ Læsø; også how·´ Vest- og Sydjy; også håw´ Midt- og Sydjy; ho©´/hoch´ (K 4.2) Sønderjy; (mere lokale sideformer:) ho÷(w)´ spredt i Vends (i ´SV vsa. ho÷©´, ho©·´); ho·w´ spor. i Midtjy; ho·©´ spredt i Thy, spor. i Midtjy´Ø; ho©·´ spor. på Mors; hu(w)´ spredt i Him og SVJy, spor. i Hards.
= rigsm.; vedr. folketro jf. F. og F.IV. dæ wa træj slaw howworèm: den almen¶èlè å en röbro·©èt å så den suèt; vi knæjt så· te dèn almen¶èlè wa slæm¶, den röbro·©èt wa wa· ènda, men den suèt wa den ålvæ·st = der var tre slags hugorme: den almindelige og en rødbroget og så den sorte; vi knægte sagde, at den almindelige var slem, den rødbrogede var værre endda (dvs. endnu værre), men den sorte var den allerværste. MØJy. Naar Aftenbakken, Natravnen, bruger sin knurrende Stemme ikke ulig Frøernes Kvækken, sagde man i ældre Tider: "No sjønger æ Hogworm·" (= nu synger hugormene). Kaae.Torsted.32. di ¡så·j jo ¡å te è ¡ho©ªvor·m ku tæj æ ¡ha·l ¡í æ ¡moñ¶ å ¡tre¬· som æn ¡júl te di ¡e§t ku kør ¡fra¶ èm mæ dæñ ¡raskèst spæñ ¡hæ·st = man sagde jo ogsaa, at Hugormene kunde tage Halen i Munden og trille som et Hjul, saa man ikke kunde køre fra dem med det hurtigste Spand Heste. $Vodder. Gregorius¶s dag, den 12. marts da gor æ ¡hoªwor·m fra dje bow¶ = da går hugormene fra deres bo (dvs. kommer frem efter vinterhiet). $Vroue. _ (husråd:) Døde hugorme blev tørret og brændt til et hvidt pulver, som blandet med øl og honning anvendtes imod hugormebid. HVGregersen.Bjolderup.395. (hvis man var) slå·è å i ¡ho·wår¶m (= slået, bidt af en hugorm), skulle man drikke sødmælk med krudt i. Han. (er man blevet bidt af en hugorm, skal man) pe·s èpo di betè hwòlèr, how·wòrmèn hår slå¿èn, å drek nÒj o sin ij·n pes; hwæm¶ dær ej§t ka de, di skal e·Û æn hi¶èl how·wòrm å drek æn pæl skòrpiå¿nuli = pisse på de små huller, hugormen har slået, og drikke noget af sit eget pis; hvem der ikke kan det, de skal æde en hel hugorm og drikke en pægl »skorpionolie. Kvolsgaard.F.14. (her) trak man Skindet af Hugorme og tørrede Raden (dvs. rygraden, kroppen), der brugtes som Middel for Folk og Fæ mod Hugormebid. Folk kunde have 8´10 tørrede Rader hængende ¨ (de) kogtes af i Mælk eller stødtes til Pulver; de smagte som Tørfisk. Thy.
| hugget´tørv | hug·orme´ |
| Sidens top | |