hugge·torsk
hug·orm| hugge·torsk | hug·orm |
subst. _ med sideformerne huggen´tørv, hugge·tørv _ afvigende 1.sms.led: hòw§(t)´ Thy´S (dog håw(·)´ $Agger); ho©èn´ Thy´NØ, Mors, Hards´SV.
[1629: hogetør Thy´S (Vider.III.276); 1.sms.led opr. (svagt hhv. stærkt bøjet) ptc. af »hugge 1.3, siden stedvis omtolket til inf. el. gengivet som hov·tørv; formen med vestjysk stød skyldes formentlig ordets kraftige sammentrækning (i retning af simpleksform), se Ord&Sag.2014.51f.; Thy´NØ (med tilgrænsende egne i Han), Thy´S, Hards´SV, spredt på Mors og i Hards´NV, spor. i øvrige Thy og Hards; se kort; syn.: brænde·tørv, klyne·tørv, sand·tørv 2, speddet´tørv, splittet´tørv, stik·tørv]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= morholdig overfladetørv (græstørv, klittørv, el. tørv af øverste moselag), derfor bl.a. anvendelig som brændsel; gravet i form og størrelse efter formålet; jf. Ord&Sag.2014.44. Lyngtørv ¨ hvoraf to Slags; (nemlig) Haagen´Tørv, d.e. hugne Tørv, som ere i en Fiirkant, og lige tykke overalt, og Splittørv (jf. splittet´tørv), som ere for det meste ovale og tynde til Udsiderne. Vestjy (Begtr.Jyll.III.58). hòw¶tÒrè er overfladetørv, som graves på fugtige steder i klit og hede, hvor der ofte er et tyndt lag tørvejord med bevoksning af fx græs og mos. Lyngtørv graves derimod i selve heden, idet lyngjorden kan brænde. Thy´S. håw·törè er store firkantede Ô _ Õ alen (dvs. 30´45 cm) lange, lidt mindre i bredden og et par tommer (ca. 5 cm) tykke tørv, bruges til brændsel. $Agger. Det hørte med til forsommerens arbejde at grave "hovtørv" ¨ Hovtørv var overfladetørv, der blev skåret ud i store firkanter og lagt til tørre. Der var vel ikke så megen brændværdi i dem, men de kunne holde på ilden og varmen. I den åbne skorstens tid satte man dem rundt om trefoden, eller man kunne lægge en tørv på ilden for at holde på gløderne til næste gang. Graugaard.Thyholm.II.31 (jf. Budst.1954´55.51). håw¶törè (graves) i Moser, som kun ere i Begreb med at dannes og bestaar af Planter; de graves af for at komme til de egentlige Törv. $Hurup. Efter faa Dages Forløb var Bygget (til fremstilling af malt) udblødt og ¨ lagdes paa Loftet til Spiring. Dyngen blev dækket til med gammelt Tøj og Sække. Fra gammel Tid kendtes det at dække Dyngen til med Hovtørv. Disse ¨ var meget store, 1 til 2 Alen (dvs. 0,6´1,2 m), og flade ¨ Hovtørvene lavedes og anvendtes kun til det ene Formaal. Thy´S.
| hugge·torsk | hug·orm |
| Sidens top | |