huge·astethugge

huget

adj. _ (©/ch K 4.2; ´et K 6.1:) hu·©è

[< Ìhuge 1; spor. i Sønderjy, desuden $Skannerup; syn.: Àhug]

= foroverbøjet; duknakket. han æ blæw·n så hu·chè i di Ási·st ¡å·è (= han er blevet så huget i de sidste år), dvs. ludende, duknakket. $Løjt.

huge·astethugge
Sidens top