hovnhovne·fjæl

hovne

verb. _ håw·n/håwn/how·n/hown (K 1.3, K 2.4:) håw·n alm.; hòw·n Vends, Mors; (passiv, i betydning 2:) håwnès Vends´N. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) Djurs (dog ´t $NSamsø), MØJy´S, Sydjy, SønJy; (ptc.) håw·ñ $Darum.

 Næste betydning

1) = svulme op, hæve (om legemsdel mv.); oftest i forb. hovne ¡op [muligvis < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: rejse x] ho¿nèn hownè åp, å de æ hièÛ i¶ èt, do ska ha wa¶rm ¡omªslaw åm = hånden hovner op, og der er hede i det, du skal have varmt omslag om. $Hundslund. Æ blöw ¡stokèn a èn ¡Bí å è ¡Kind·bèn, å de ¡how·nèt ¡sår·n, te de ¡jæn· ¡Y· vå ¡slæt ¡í å ¡se¶ = jeg blev stukket af en bi på kinden, og det hovnede sådan, at det ene øje slet ikke var at se. HostrupD.II.2.45.

 Forrige betydning

2) = hæve (om dej) [jf. ¢hov; spredt i Vends; syn.: resne x] dej¶ji ska håwnes = dejen skal hæve(s). AEsp.VO. snart viste det sig som Regel, at den grove Dej var "hovnet" nok _ vokset ved Gæring. Understed´Karup.I.65f.

hovnhovne·fjæl
Sidens top