hov·gård
hov·jern| hov·gård | hov·jern |
subst.
[< Ìhove]
1) = hest, der skal fodres et vist antal dage som hoveriydelse (alm. anvendt i 15´1600´t.); jf. JySaml.5Rk.VI.185ff. [spor. i MØJy; især litt.; syn.: foder·nød] en Hovhest skulde (af hovbonden) fodres nogle Dage, hver Hest blev regnet til 3 Skp. (= skæpper) Malt. ØH.1946.67. Med »Hovspind ¨ kan sammenstilles Hovheste, som ydedes i østjyske Len. ¨ Hovheste (var) Gæsteriet for Hovgaardens Heste (dvs. fodring og ophold for heste fra den gård, man har hoveriforpligtelse for). DF.III.29.
2) = stærk hest brugt under hoveriarbejde [spor. i Nord- og Midtjy] Hver to gårde lagde (i høst) ¨ »vognlag (dvs. stillede med en hest hver), og der var gjærne en brølendes stærk hest, som kaldtes hovhesten, og så ¨ nok én til, så der blev et ordentligt spænd (= forspand). Sall (Krist.JyA.II.4). ¡stærk sòm i (= en) ¡håwªhæst, kunne man sige om en mandhaftig kvinde. $Læsø. \ (overført) = fysisk stærk kvinde. æn slem¶ håw·hæjst, om en hidsig og mandhaftig kvinde. *Silkeborg´egnen (F.I.671).
| hov·gård | hov·jern |
| Sidens top | |