hov·grøft
hov·hest| hov·grøft | hov·hest |
subst.
[< Ìhove; spor. i Nørrejy; forældet]
= gård, der gøres hoveri for. De hòvrij Ér hæ¬Éns e grome tab ¨ få bujÉn især, få djær ijn avleng blyve så tit fåsemt får hòvgòri = det hoveri er ellers et slemt tab for bønderne især, for deres egen avl bliver så tit forsømt for hovgården. Grønb.Opt.24. vi plæje no å ka¬ en håwwgån¶ = vi plejer nu at kalde den (dvs. Vilhelmsborg ved Århus) hovgården. MØJy (Krist.JyF.IX.246).
| hov·grøft | hov·hest |
| Sidens top | |