hoved·brud
hoved·bukkende| hoved·brud | hoved·bukkende |
vbs. _ 2.sms.led: ´brø¿kènÌ _ genus: fem. el. neutr. _ plur.: ´èr
\ Ìogså i forvansket form hwòbbèrèn (neutr., sing. ubf.) KærH (AEsp.VO.V).
[2.sms.led < rigsmål brøk (i dette ords ældre betydning "bryderi", jf. ODS.III.48); spor. i Vends]
= hovedbrud. a er entj òplòò¶ te hu·brøø¶kner = jeg er ikke oplagt til at beskæftige mig med ting, der giver hovedbrud. AEsp.VO.
| hoved·brud | hoved·bukkende |
| Sidens top | |