![]() | ![]() |
subst. _ med sideformerne horse·gummer, horse·gunge, horse·gumpe. _ 1.sms.led: »kort 1 (med noter); desuden (forvansket) *hossel´, *håssel´, *håssing´ spor. i Vends´N. _ 2.sms.led: »kort 2 (med noter), jf. også K 6.2; (desuden, forvanskede sideformer:) ´go÷µ spredt i Vends´NV; også ´gomp, *´gump Læsø, spor. i Vends´NV. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i sideformen ´gumpe) mask. Vends, Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìspor. også hås´; Çdog muligvis hòs´ Thy´NØ; også *hosse´ Him´M; Èogså hås´, håsè´ Fjends´N; ¢også (yngre?) hås´; £vist i alm. tryksvagt: ´®gom, ´®gèm, dog ´gom¶ $Vroue, ´gom· $Tolstrup, $Ræhr, $Voldby, ´go÷m spor. (som yngre form) i Vends; spec. på Fur ´®kèn, ´®kin, på Mors (og spor. i Thy og Sall) også ´®kom; Àformentlig ofte tryksvagt; spor. også ´®kom, ´*gom; Îformentlig ofte tryksvagt, spor. også ´*gom; {spor. også ´gom¶, *´gom
[ca. 1600: (sing.) horsegummer (DSt.1929.131); < hors 1 (slutn.), vist motiveret af lighed mellem fuglens flyvelyd og hestevrinsken; 2.sms.led vel < gumre el. Ègumme, pga. af samme lyd; sideformen ´gummer er formentlig dannet i tilslutning til andre agensbetegnelser (om dyr) på ´er; Nordjy, Midtjy´N med Samsø; se kort; syn.: gumre·gøg, horse·gøg, skronne·hors]
![]() | ![]() |
= (fuglen) dobbeltbekkasin; jf. Brøndegaard.Fauna.II.138, Ord&Sag.24.17ff. Horsegummer ¨ flyver saa høit, at man neppe kan øine den, men nok høre dens Lyd, som ligner en Hestes Vrinsken. Wilse.RI.V.190. Viberne (dvs. pebermøerne) sang: Hvi vil do et, hvi vil do et (= hvorfor vil du ikke), og Horsegummer (dvs. pebersvendene) svarede: A tur et, a tur et (= jeg turde ikke). Vends. En Horsegommer surrede med skarpe Vingeslag gennem Luften og skogrede. Skjoldb.RF.I.27. Når håssegommen skronner meget om aftenen, får vi regn næste dag (jf. skronne x). Samsø (Sgr.V.44).
![]() | ![]() |
Sidens top |