horse·gumme
horse·igle| horse·gumme | horse·igle |
subst.
[< hors 1 (slutn.), vist motiveret af lighed mellem fuglens flyvelyd og hestevrinsken; spredt i Nord- og Midtjy samt Sydjy´NV; syn.: horse·gumme, skronne·hors]
= (fuglen) dobbeltbekkasin; jf. Brøndegaard.Fauna.II.138, Ord&Sag.24.17ff., Brünnich.O.48. Naar Horsegjøgen flyver i Bue og "horser", vil det snart regne. Thy. en fæl Latter, der lød snart som en Uhrhanes Skoggren, snart som en Horsegjøgs. Blich.X.78.
| horse·gumme | horse·igle |
| Sidens top | |