hollænde¡ri
Holmblad| hollænde¡ri | Holmblad |
subst. _ med sideformen holme. _ (l/Ï K 4.8:) hål¶m/hålm (K 1.1) ØstjyÌ, Thy´N (vsa. hòl¶m), SVJy´S og Sønderjy; hwål¶m MVJyÇ, Mors (vsa. hvòl¶m); *hvolm SVJy´N; hòl·m ØHan´V (AEsp.Nordjysk.82), $Læsø; hwål·m $Agger, $Tvis. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: hål·m/hòl·m/hol·m, hwål·m/hwòl·m/hwol·m (analogt med sing., men med længde) alm.È; holm (jf. K 1.3) $Storvorde, $SSamsø; ÁhåÏ·m $Bov; også (især i sideformen og i betydning 3) ´er (K 6.2) spredt i Nord- og Midtjy; afvigende udtale som stedn. se betydning 1.
\ Ìdog ho϶m $SSamsø, hòl¶m $Læsø; Çdog hål¶m $Vejrum, spor. i øvrige ´N; også hwol¶m Holmsland; Èogså hol·m Thy; skrevet *hwollum Mors, *hvollem SVJy.
[sideformen muligvis af anden opr., jf. MKrist.FS.73]
1) = rigsm. (lille ø i sø, fjord mv.) [spor. afhjemlet] _ (som stedn.:) "Holmene" = Hirsholmene (nordøst for Frederikshavn). *TF.1873.17. höl·mèn = Hirsholmene. *AEsp.Opt. \ (også) = (undersøisk) banke [spor. i NVJy] æ hyw· holm· (= de høje holme, banker, i havet), ved Lodbjerg fyr. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = terrænforhøjning, omgivet af eng, mose mv. (hvor der om vinteren ofte står vand); i mange tilfælde formentlig tidligere ø [spredt afhjemlet (dog kun spor. i NØJy, MØJy´N, Djurs og Sønderjy´S); syn.: Ìholt 2] æn hål¶m = et ophøjet Sted i Engen med en fastere Jordbund. $Agerskov. \ (også:) som (del af) stedn.; fx Agerholm (Vends), Mølleholm (SVJy). æ hwål·m (= Holmen) kaldes en større syd for Agger beliggende holm, der ¨ bliver helt omflydt af vand, når havet ved vestenstorm skyller over i fjorden (dvs. skyller over Agger tange). $Agger. wi hå ¡a¬·ti ¡bowèÛ po è ¡hòl¶m = vi har altid boet på Holmen (dvs. i/på Hanstholm). Thy´N. æ hål·m er Ribe holme (navn på enge vest for Ribe). $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skovstykke omgivet af mark. (1731:) Brejninge Krat er en liden ¨ Holm bestaaende af unge Risbøge. *LBælt (JySaml.3Rk.VI.204). *ØSønJy´N.
4) = lag af hø, der er revet sammen til tørring i vinden [< holme 1; spredt i Hards´M og ´S, spor. i NJy´S og Him´V, desuden Samsø] Naar saa Græsset (i engen) var slaaet mødte Kvinderne med deres River for at rive det sammen i Holme og jevne det pænt, og det var paa den samme Plads hver Aar at Høholmen skulde ligge. Lykke.HH.199. De war e¶t tær¶ret tel, de sku ræjn, får ål wår Hø legger o Hålm! = det ville ikke være rart (egl.: var ikke tarv til, jf. tarv x), om det skulle regne, for alt vort hø ligger på holm (dvs. til tørring). Hards (PKMadsen.Opt.). dær ka blyw trÉj¶ las a dæñ¶ hwål¶m = der kan blive tre læs (hø) af den holm. Vestjy (F.).
| hollænde¡ri | Holmblad |
| Sidens top | |