Holger
Çholk| Holger | Çholk |
Se også Çholk (subst.), Èholk (subst.), ¢holk (subst.), holken (subst.), hulke (verb.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hålk alm.Ì (også holk Nørrejy); hòlk Vends; hol¶k $Voldby; ho϶k $NSamsø (vsa. hoÏk), $SSamsø. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; spor. også hål·k
\ Ìogså håÏ·k MØJy´S, Bjerre; *hvolk MØJy´N (PKnap.1828); *hulk spor. i MØJy.
1) = brøndring af træ (omkring kildevæld); kildevæld i eng, mark [MØJy (±NV, ±S), spor. i øvrige MØJy (med tilgrænsende egne af Ommers og Fjends); se kort; syn.: Ìhylke 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Vandstederne i landsbyerne kaldtes Holke, når de bestod af en udhulet træstamme, der var sat ned i jorden på et vandrigt sted, så den kunne fungere som brønd. AarbAarh.1967.16. (dér) lå holkerne (i alt 5) ¨ i et nærmest engagtigt terræn på ca. 35 x 75 m ¨ De var runde af ulige størrelse, fra ca. 1 m til 1,30 m i diameter, og indrammede af egetræ af ca. 8 til 10 cm’s tykkelse ¨ I de holker, der blev brugt til at tage drikkevand af, var der rent hvidt fint sand i bunden, og så var der ca. 40 cm klart kildevand i højde med terrænet. ØH.1966.135. De havde en holk i Skivholme og en i Herskind. Der løb vandet ud af den og helt neden ud af (= hele vejen ned gennem) byen i en rende. MØJy (Krist.JyA.T.I.27). Hulken ¨ er nu et almindeligt Vandingssted, men var forhen en stærkt besøgt hellig Kilde, især mod engelsk Syge. AarbAarh.1926.5. Gade´Kilden (Randers) fandtes paa Vestergade, og var vistnok et Væld gennem en Hulk. Vandet blev især brugt til »Burøl og svage Øjne. AarbRanders.1925.7. (i sms.:) Smedeholken, ¨ Skoleholken. MØJy´S (Krist.JyA.I.43). \ (hertil formentlig:) hålk = blødt eller sumpet hul på marken eller i skoven. *AlsOrdsaml.74.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (åbningen i) smørkærne [formentlig < betydning 1] Havde Konen eller Pigen længe arbejdet forgæves med Kærningen ¨ saa (hun) maaske op til Loftet, om Kærnen muligvis stod under en Bjælke, thi "du skal ikke sætte Holk under Bolk (Bolk = Bjælke)!". *Hards (HPHansen.GD.I.31).
Forrige betydning - Næste betydning
3) [muligvis < betydning 1] hålk = et Stykke Træ med et Hul i til at sætte et Bor i (jf. spiger·bor x); derpaa sættes igjen et Skaft, hvormed man drejer rundt. *$Tolstrup.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = ring (mv.) som fæste på redskab.
4.1) = (bred) jernring omkring leskaft, til fastholdelse af leblad [Him´SØ, Ommers, Rougsø, MØJy, Samsø, SØJy´N, Sundeved og Als, spor. i Sønderjy´NØ og Angel; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Nejest po drawet wa dæ en jernreng te å stek angelen o blaet ijemmel, den kaldt vi en holk = nederst på draget (dvs. leskaftet) var der en jernring til at stikke angelen (dvs. tappen) af (le)bladet igennem; den kaldte vi en holk. MØJy. (lebladet) fæstes til draget med holken og en jernkile og som regel en eller flere læderkiler. Ommers. lebladet sad fast i 2 ringe, kaldt hålker (nederst på skaftet) ¨ de blev banket fast ved at blive slået opad på draget (som blev tykkere opad). Him. \ (spec.) = (lille) jernplade (brugt i stedet for jernring på leskaft). e Átaµ (= tangen, tappen af lebladet, jf. tange x) sættes ned i en plade, som smeden har lavet, e hålk (= holken). Saa kiles den fast med bøgekiler. *Als.
4.2) = lignende fæste på andre redskaber [spor. i MØJy, Bjerre og Sundeved] Hålk = Jernring af en noget aflang Figur, til at fastholde ¨ Flinerne (= grenene) paa Forke og Grebe paa Skaftet. MØJy.
4.3) (spec.) = forbindelsesrem mellem de to stokke på plejl [kun to kilder i MØJy] *DF.XIII.51+53f.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = blad, svøb omkring aks; oftest i forb. stå/sidde i holken el. lign. (= være lige ved at komme frem, om aks) [1670: (bf.) holcken (Gerner.Hesiod.170); spredt i MØJy; spor. i Djurs og Bjerre] under Fremskridningen (jf. skride x) siges Kornet "at staae i Holk (el.) Hulk". HBrøchner.ca.1810. naar Akset voksede ud af Straaet, sagde man: de (dvs. aksene) gaar fra Holken. MØJy. Hvis det var en meget tør Forsommer og det kneb med Skridningen, sagde man: Det bliver vist siddende i Holken. Rougsø.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = tykt sted på garn [muligvis < betydning 5] dæ wa jeçj¶ hòlk åpo¶ è wÉ·r èn i¡na·n = der var én tyk holk på det værre end en anden (dvs. der var en masse slemme fortykninger på garnet). *Vends (F.IV.219). *Hards (HPHansen.Opt.). \ også kaldt: holkning. i Bording kaldte man saadanne tykke Steder (på garn) for Hålk¶ninger. *Hards (HPHansen.SB.42). \ (hertil formentlig, overført:) Holk ¨ bemerker trængsel, knude, betryk; hand er kommen i holk (= han har fået problemer). *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
7) = strubehoved [muligvis i forlængelse af betydning 6; spor. i Djurs] Holgin er Strubehovedet, Golgin (jf. kulk x) er dets Omgivelser. NØDjurs.
| Holger | Çholk |
| Sidens top | |