holds·rod
Çholdt| holds·rod | Çholdt |
Se også Çholde (verb.), Çholdt (interj.)
subst. _ (vokal som i »Çholde; lt/¬t/¬tj K 4.7:) hå¬t alm.; hò¬tj Vends.
[< Çholde 5; spor. i Østjy, Fjends og SønJy´NØ; syn.: hold 5]
_ kun i flg. forb.: gøre/give/tage holdt = standse. så ga han ¡hålt (= så gav han holdt), dvs. så holdt han. $Skannerup. ta ¡hò¬tj, gøre holdt med en hestevogn. AEsp.VO.V.56.
| holds·rod | Çholdt |
| Sidens top | |