Ìholde
holde·dreng| Ìholde | holde·dreng |
Se også Ìholde (subst.)
verb. _ (¬/l K 4.6; længdeforhold K 1.3:) h嬷/hål·/hå¬/hål alm. i Nørrejy; hò÷l Vends, $Læsø; hò¬· NVJy; ho¬ Samsø, sideform i $Hundslund og $Gosmer; ho·¬/Áho·¬ (K 1.9) SønderjyÌ (vsa. yngreÇ h嬷/Áh嬷, ho¬·/Áho¬·). _ præs.: »kort 1 (med noter), jf. også K 4.6, K 6.2; områder med stød i præs. er vandret skraverede. _ præt.: »kort 2 (med noter). _ ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.1, K 4.7. _ imperativ: (¬/l K 4.6:) hò¬¶/h嬶/ho¬¶ (med samme vokal som i præs., jf. kort 1) alm. (i udråb som nej hold!, jf. betydning 5, også med ´t, vel under påvirkning fra rigsmålet); hå·¬ $Rømø; ho·¬ Sundeved, Als.
\ Ìdog Áhå·¬ $Rømø, $Løjt, sideform på Als; Çden ældre form synes hårdest trængt i VSønJy og syd for rigsgrænsen; Èdog iflg. Lyngby.Opt. stødløs præsensform i HellumH (Him), jf. bøjningen af denne type verber i Lyngby.JG.218ff.; også ho¬¶è $Hundslund, $Gosmer; ¢også (yngre) hå¬è i SønJy (syd for rigsgrænsen) og i Angel´S; £dog h嬷 HornumH (Lyngby.Opt.); Àdog hò¬· $Jelling, sideform i $Give samt spor. i Hards´N; tilsvarende hò¬· spor. på Mors, og hål· spor. i Fjends´N; Îdog ho¬t $Gosmer, HadsH (Lyngby.Opt.); også (ældre) ho¿¬/ho¿l (K 4.6) (og spor. yngre h嬶) MØJy (inden for linjen A_A); også (ældre) h嬷t MØJy´SV (K 1.5); {også (yngre) hå¬t NSamsø (dog *hol¶ TunøSg); }også ældre h嬷t LBælt; Ì°dog hå¬t $Bov, Sundeved (Lyngby.Opt.); ÌÌogså hò¬¶tj ´N og ´V; også (ældre) *hå¬èn spor. i ´Ø og ´S; også hòlèn $Læsø; ÌÇogså (ældre) hò¬¶èn Mors; ÌÈogså h嬶èn Hards mv. (inden for linjen B_B; dog hå¬èn $Tvis, *ho¬èn NHorneH); Ì¢dog hålèn HornumH (Lyngby.Opt.); Ì£dog hol¶t HasleH (Lyngby.Opt.), holt (og spor af ældre holèn)VLisbjergH (MKrist.Uds.19), ho¬¶t $Gosmer; ÌÀogså ho¬¶t, ho¬t $NSamsø (øjensynligt efter hjælpeverbet blive, jf. Danica.153ff.); ÌÎdog h嬶t $Jelling; også h嬶 Fjends´N, $Give; også (fortrinsvis ældre) h嬶èn spor. syd for linjen C_C; Ì{også (fortrinsvis ældre) ho¬¶èn/ho¬èn (K 1.1); Ì}dog hå¬èn $Bov, Sundeved (Lyngby.Opt.); også (yngre) ho¬t ´N.
A. om fastholdelse af position, afgrænsning etc.
1) = have fat i/om; holde fast/tilbage/sammen. der blev skoset til Forældrene paa Grund af den, som det syntes, utilladelige Flothed at lade Drengen gaa hjemme (helt op mod 10 års alderen) "aa hold æ Muer i æ Skjørter" (= at holde moderen i skørterne; i stedet for at sende ham ud at tjene). AarbThisted.1946.348. wi haÛ jo ¡ge·n eÛ ¡måñfålk ¡mæ te å ¡h嬷 dæm, å de war ¡ge·n ¡kweñèrn, de sku ¡klep = vi havde jo gerne et mandfolk med til at holde dem (dvs. fårene), og det var som regel kvinderne, der skulle klippe (ulden af). $Anholt. di ¡såÛ¶ ¡ål·ti ¡po èn betè ¡trebjænè ¡mal·kªskamèl å ¡hål·t ¡mal·kªspañ¶èn i¡mæl· ¡knæ¿èrn = de (dvs. malkepigerne) sad altid på en lille trebenet malkeskammel og holdt malkespanden fast mellem knæene. $Haverslev. (tilbud fra skoledreng til kammerat:) veÏ do ¡ho¬ mi ¡me¬ªmaÛ ¡mæn¶ a skiÛ¶è ¡så må do ¡biÛ ªmæ = vil du holde min melmad, mens jeg skider, så må du bide med (dvs. få et par bidder af den). $Gosmer. de ku jo ¡itj ¡hò¬· sæ ¡si¿l i ¡stòr¶m = det (dvs. kornet i stak) kunne jo ikke holde sammen på sig selv i storm (men måtte "tækkes" med rughalm). Thy. _ (overført:) hon hò¬tj É betè kon i æç·j ò¶ è (= hun holdt en smule i enden af det), dvs. holdt igen, at det ikke skulde skride for raskt, f.eks. lækrerier til børn. $Hellum. de æ ¡ham, de ¡hò¬èr ªpo¶ è (= det er ham, der holder på det), dvs. er årsag til, at man ikke kan komme videre med sagen; det er ham, der skal træffe en afgørelse ¨ før man kan komme videre. $Torsted. han bestælèr e§t, hwis han e§t blywèr hå¬t te¶ è løj¶ æ hièlè tí = han bestiller ikke noget, hvis han ikke bliver holdt til ilden (jf. ly x) hele tiden. $Vroue. goo¶ do bare, der er ingen der hòl¶ler på´dæ = gå du bare! der er ingen, der holder på dig.AEsp.VO. \ faste forb.: holde barnet (el. lign.) = holde barn over dåben [spredt i Sønderjy; syn.: bære 1] Ved Barnedåb: dæ blöw jo ¡gjæn· jæn bæjèn te å Áhå·¬ èt å ¡jæn te å før èt ¡hæn ¨ va èt èn ¡dræµ ¡så va èt jo da èn ¡ka·Ï dæ ¡ho¬t èt = der blev jo gærne en bedt til at holde det ¨ var det en Dreng, så var det jo da en Karl, der holdt det. $Øsby. ¡dæñ va dæ ¡hå¬t æ ªbarn sku¬ gi ¡me·st = den, der holdt Barnet (over Dåben), skulde give mest (skulde betale mest til Præst og Degn) (jf. offer x). Faddere skulde også betale, men ikke så meget. $Bov. _ holde sin faders heste = (navn på) udholdenhedsprøve [spor. i Vest-, Syd- og Sønderjy] Saa prøver den ene Dreng, om den anden kan holde sin Faders Heste. Han vinker op og ned med sin Haand lige for Næsen af den anden, og denne maa imidlertid se stift ud af Øjnene og ikke blinke; for blinker han, kan han ikke holde sin Faders Heste. Ussing.Erritsø.196f. _ (overført:) holde på (noget) = stå fast på, bevare som sin faste mening [spor. afhjemlet] æ hår ¡a¬·ti ¡hò¬t è¡po¿, te Ûæ ska ¡mal·kès ¡trí ¡gåµ· åm è ¡då¿ = jeg har altid holdt på, at der skal malkes tre gange om dagen. $Torsted. _ holde sig. a) = forblive (ved/fra nogen/noget etc.). æn ska h嬷 sè fra dañ¶s å drek å ¡kår§tènªspel = man skal holde sig fra dans og drik og kortspil. $Jelling. (overført, som udgangspunkt for betydning b:) ka do hòl dæ we dæ si¶l (= kan du holde dig ved dig selv), dvs. pas dig selv! AEsp.VO. _ b) = holde til (et bestemt sted). æ röw ho¿¬èr sæ möj¶r i æ mosèr = ræven holder meget til i moser. *$Agerskov. \ (overført) = tjene [spor. afhjemlet] haçj ska straba¡si¶è sæ ¡gåt, om haçj ska ¡ho¬ èn ¡dawªlö¿n = han skal strabadsere sig godt, om han skal holde en (normal) dagløn. $Gosmer. a ka eñtj wÉ, òm de É møj¶, haçj hår hålèn we¶ è = jeg kan ikke vide, om hans fortjeneste er stor med den sag. $Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = række; anbringe i bestemt position [spredt afhjemlet] hò¬ è ¡spañ¶ ¡aj¶èr è ¡pom·p! = hold spanden (ind) under pumpen! $Torsted. (efter at have skudt jollen i vandet) spreµèr hañ si¶èl eñ¶ i framèræñ· o¶ èn we¶ å hò¬ sæ fòr øw¶èr å hò¬ hans bi¶èn lij·© uw¶Û = springer han selv ind i forenden af den ved at bøje sig forover og holde sine ben lige (bag)ud. Kvolsgaard.F.30f. hå¬ no ¡toµèn ¡li·© i ¡ha϶señ, h欶èr ¡wæ¬tèr do = hold nu tungen lige i munden, ellers vælter du. $Tved. mæ ska hòl i bræn¶tj feng¶er i tallihwò·l (= man skal holde en brændt finger i talghullet), dvs. hullet bag øret (jf. talg·hul x). AEsp.VO. når wi såt æ hå¿ñ eñ¶ i æ sij· å en gu¶èl, å wi ku it håÏ· æ hå¿ñ dær¡eñ·, så war æ ga¿l fat = når vi satte hånden ind i siden af et (korn)gulv (jf. Ìgulv 2), og vi ikke kunne holde hånden derinde (ret længe), så var det galt fat (dvs. så var det opmagasinerede korn ved at brænde sammen). $Ræhr. (overført:) hañ hò¬èr ¡nÒj ¡hå¿ñ ¡øw¶èr ham = han holder til en vis grad hånd over ham, skåner ham noget. $Torsted. \ holde ¡op for sol og måne = børneleg (variant af bro´bro´brille) [spor. afhjemlet] når vi gik igennem "porten", blev vi adspurgt, hvem vi helst vilde til ¨ sol el. måne, idet de to, der "holdt op" forestillede solen og månen; bag efter begyndte så en rykkestrid mellem sol og måne og deres tropper. $Agger. \ (også) = sigte [spor. afhjemlet] hòl ¡får¡an¶, næ¶r do sku¶r på nooe der flyw¶wer = sigt foran, når du skyder på noget, der flyver. AEsp.VO. Midt i den værste Kugleregn (ved Dybbøl): Hæ æ nowe å hold’ å, de æ nowe andt æn å skye ænde ve Pæ Gren = Her er noget at holde på (at skyde efter); det er noget andet end at skyde ænder ved Pæ Gren (= stedn.). PBeck.D.78.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = spærre (inde, ude etc.). æ kar ka æ§ h嬷 wañ¶ = karret kan ikke holde vand. $Jelling. han håldt hans ånn = han holdt vejret (i forskrækkelse). MØJy. de ¡kwalmè, a ka ¡æ§ hå¬ èÛ ¡i m¶è = det kvalmer, jeg kan ikke holde det i mig (dvs. jeg skal kaste op). $Give. en gu¶e Støk Tæk¶, dæ bode ku håld æ Wand u·r ¨ o væ wå·rend = et godt stykke tække (dvs. tækket tag), der både kunne holde vandet ude og vare ved. HPHansen.JP.23. hon bløw syg aa laa i Sengen ¨ aa saa war hon nøj te aa hol jet å Bøn hjem froe Skul (= holde ét af børnene hjemme fra skolen, til at klare husarbejdet, passe de små etc.). Vends. hun ku ¡í ¡ho·¬ æ ¡fåÏk = hun kunde ikke holde Folkene (om en Smedeenke, hvis Svende tit skiftede). $Vodder. æ hå¬è jæ vèÏ ¡e§t ¡å§p = jeg holder jer vel ikke oppe? dvs. hindrer jer i at gaa i Seng. $Vodder. kat du ªhå·¬ a ¡var·m ve ªdæñ ¡ko¬· = kan du holde Varmen i den Kulde? $Fjolde. (spøgende:) dæñ ¡gamèl ¡kuèn ka i¡no hò¬ èn ¡pi·© ¡u·Û (= den gamle kone kan endnu holde en pige ude), dvs. hjælpe, så de kan undvære en tjenestepige. $Torsted. (vejrregel:) æ mo·n ho¬¶èr o æ wañ¶ = månen holder på vandet, dvs. vender "ryggen" ned ad; et varsel om tørt vejr. $Give. (talemåde:) Du ska hå¬ di Yw¶en fræ añer djæ Bröw·, å di ñejes fræ añer djæ Röw· = du skal holde dine øjne fra andres breve, og din næse fra andres røve. Hards (Røjkjær.Opt.). \ faste forb.: holde mælken/mælket = holde mælken tilbage (i yveret) [spredt i MØJy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] komèr en fræmè te¶ å maÏ·k en kow¶, så ka æ gåt wæ·r dæn wel h嬷 æ mjælk ¨ så ka di sej· å rø§k i æ pa§tèr i låµ· tijèr = når en fremmed malker en ko, så kan det godt være, den vil holde mælken; så kan de sidde og rykke i patterne i lange tider. $Ræhr. _ holde mund/kæft/bøtte (etc.) se mund x (etc.). _ (overført:) holde for (noget) = forhindre [spor. afhjemlet] de ræ·nèr ijæn _ ja, de ka æn e§k h嬷 fuèr = det regner igen _ ja, det kan man ikke forhindre. $Agger. \ (også) = blive gravid [spor. afhjemlet] Når en pige har været ude ved en karl, og man så vrider et halmbånd og ¨ hun går over det, så skal hun holde (dvs. blive frugtsommelig). Djurs (Krist.DS.VIÇ.255). \ holde sig. a) = holde urin el. afføring tilbage [spor. afhjemlet] a ku entj hòl mæ længer, a mat uk te hö·nt å hukst = jeg kunne ikke holde mig længere; jeg måtte ud til hjørnet af huset (og besørge). AEsp.VO. _ b) = dy sig, nære sig [spor. afhjemlet, hyppigst fra NJy og SønJy´S; syn.: Çbare, Çdy, nære x] de Gång ku han ilyw¶l et håld· sæ, o så slop Jens få Klø¶ = dengang kunne han (dvs. husbonden) alligevel ikke bare sig (for grin), og så slap Jens for klø. HPHansen.JP.36.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = indeholde; (overført:) måle [spor. i Nord- og Midtjy] hwa månner grå·r mon de hÉɶr bröwn hòl¶ler? = hvor mange grader (dvs. procent alkohol) mon det her brændevin holder? AEsp.VO. fra ¡peñ¶teñ a ¡skajnæs ¡ha·© å te ¡peñ¶teñ ¨ ¡dæ¿r we ¡to·tèn ¨ de ¡h嬶t i ¡kromneµèn ¡serka en geo¡gra¿fisk ¡mi¿l = fra pynten af Skadnæs Hage og til pynten der ved Toten, det målte i krumningen ca. 1 geografisk mil (dvs. 10 km). $Anholt.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = stoppe op, bremse; holde stille; ikke fortsætte længere. (overtro:) di måt ¡e§t ¡h嬷 i æ ¡li·©ªska·r, ¡hæj¶sèn kåm dèr ¡sna¿r ¡jæn¶ oba©¡æ§tèr = man måtte ikke gøre holdt i ligskaren (jf. lig·skare), ellers kom der snart en bagefter (dvs. så var der snart én der døde). $Vodder. hwis æn sku kyr ni¶èr ar æn ba§k, så ku æ ¡bå·©ªtøj jo hjælp ¡te å h嬷 = hvis man skulle køre ned ad en bakke, så kunne bagtøjet (jf. bag·tøj 2) jo hjælpe med til at bremse. Skautrup.H.I.85. (overført:) li· let, a ska nåk hå¬, næ¿è do sej¶èr èt = (få nu) lige lidt (kaffe), jeg skal nok holde (op med at skænke), når du siger det. $Hundslund. _ (talemåder:) "Kjör·mis´knu·Û hå¬er hæru·r mæ æn Par hvir· Stuw·r" (= Kyndelmisse knude holder herude med et par hvide stude, jf. knude x), siges det, når det er hård Vinter ved Kyndelmissetider. Røjkjær.Opt. næ ¡uªh欶 æ få¡hå¿ñ, så ka an ¡h嬷 o ¡jaw¶n ¡ju¶è o ¡væϧt = når uheld er for hånden, så kan man holde på jævn jord og (dog) vælte. $Give. \ (i tilrettevisning af andre, selvkorrektion etc.:) nej hold! (el. lign.) [spredt i Østjy´N og ´M, spor. i øvrige Nørrejy] Nej, hold, bette Terkel, jen Dram te Di Melmad, de ka væ passen! = næ, holdt lille Terkel, én dram til din mellemmad, det kan være passende (men ikke flere!). PAlsted.GK.19. Hol, hol, Pier! do er saa hjavsvurn, taa e med Rov = holdt, holdt, Per! du er så forhastet; tag det nu med ro! Thise.NKS.136. De war e Awten fa bette Jywlawten _ nej hold! A lywwer _ de wa ski den Awten far ve indda = det var aftenen før lillejuleaften, nej holdt! jeg lyver (dvs. tager fejl), det var sgu aftenen før endnu. Blich.EB.1.
B. om opretholdelse af tilstand.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = bevare (alm. i god stand); vedligeholde. viñè di Áit blöw ho¬t Áre·n, blöw e øÏ jo su·è = når de (dvs. karrrene til brygning) ikke blev holdt rene, blev øllet jo surt. $Rise. ¡hwæ¿è ¡go¿è ¡hå·Û si ¡vejªstøk å hå¬ ve ¡li·© mæ ¡gru¿s å ¡eñªkå·stèn = hver gård havde sit vejstykke at holde vedlige med grus og indkasten (jf. ind·kaste). $Give. i manne Or holdt hon min Klæjer å syjed fo mæ = i mange år holdt hun (dvs. en ældre tjenestepige) mine klæder ved lige og syede for mig. HimmerlKjær.1952.268. å hol bæd po hyllen = at holde Bid paa Høleen, at stryge paa den rigtige Maade, saa at man kunde blive ved med at holde den skarp. Han. i æ sommer (= om sommeren) da var kød og flæsk røget ¨ ellersen kunne vi ikke holde det (spiseligt). Als. så blew de jo dækè ¡te, de war fu·r de ku h嬷 sin kraft = så blev det (dvs. gødningen, der var kørt ud på marken) jo dækket til (indtil den skulle spredes); det var for at det kunne holde sin kraft. Thy. (ironisk:) de æ da èn ¡swæ¿r ¡hiè, i ¡hò¬èr jÉr = det er da en voldsom varme, I holder jer (her i stuen). Thy. Da der var Skov og Træbrændsel nok til Gaarden, blev Tørvene nærmest kun brugt som en Biting til at "h嬷 i¬¶" med (= holde ilden ved lige med). MØJy. do ¡h嬧t ¡da¶ æ ¡liw¶ ªve¶ èt = du holdt da Livet ved det, dvs. kom fra det med Livet (med Bibetydning: beholdt da din tykke Mave). $Vodder. Ilij·©wal hò¬· di èÛ så fòdu¬¶, såm di kuñ· = Alligevel holdt de det så fordulgt som de kunde (at de var kærester). Kvolsgaard.L.122. (overført:) huÛèn go¿r èt, ka i nåk hå¬ brø¿èt å fi¶èÏèn = hvordan går det? kan I nok holde brødet på fjælen? (dvs. skaffe føden). $Hundslund. hå¬ æ hyw¶l i æ fu·r (= holde hjulet i furen, dvs. klare sig økonomisk) ¨ Billedtale fra man pløjede med tohjulet træplov. Hards (HPHansen.Opt.). _ (talemåder:) let hå¬è (åsè) lyw¶ = lidt holder også liv (dvs. selv lidt føde holder livet i gang). MØJy. Lig få lig, om vÉnskab ska¬ hò¬es = lige for lige, om venskab skal holdes. Grønb.Opt.235. \ (hertil vel også:) holde og gaae = vedblive at gaae. *Him (Becher.ca.1815). \ (ptc., anvendt som adj.:) godt/vel holdt (el. lign.) = i god foderstand; med godt udseende [jf. betydning 7 slutn.; spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy] di ær hò¬t wal (= de er holdt vel), siges om Kreature, der ere i god Stand. $Vejrum.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = forblive (alm. i god stand); vare ved; oftest i forb. holde sig (+ adj.). Vi saatt’ wos om Skyuen ¨ aa holdt wos alworligen løstæ = vi satte os om skiven (dvs. bordet) og holdt os for alvor lystige. And.GildeÌ.10. de ¡hi¶è ¡meÛèsªmjælk de ku ¡et ¡wal ¡h嬷 sè = det her middagsmælk (fra middagsmalkningen) kunne ikke holde sig særlig godt. $Bjerre. èn blæ·neµ åw su¿è öÏ å rostè ¡janªstompè, dæn farè smetè it åw¶, å dæn h嬶è sè = en blanding af surt øl og rustne jernstumper, den farve (anvendt på tøj) smitter ikke af, og den holder sig. $Hundslund. wi ska ¡te¶ å ¡hÒ·st i ¡må·r, åm è ¡wÉj·lè ¡hò¬èr = vi skal til at høste i morgen, hvis vejret holder (tørt). $Torsted. èn ¡ve¿Û it, hwo ¡læµ ¡pri·sèrèn ªho϶è = man ved ikke hvor længe Priserne holder (sig oppe på det nuværende niveau). $Gosmer. (vejrregel:) ¡dæñ¶ ¡wæj¶ ¡weñ¶èn ¡blæ·sèr ¡lij· ætèr ¡tampèrªdaw¶, wel dæñ pröw· å hål· sè i ¡trej¶ ¡må·nèÛèr = den vej, vinden blæser lige efter »tamperdag, vil den prøve at holde sig i (de næste) tre måneder. $Haverslev. (talemåde:) Rææn´Tø aa Kjøvste´Mø di hålder idt længg = tøsne og købstadjomfru, de holder ikke længe. Ussing.Erritsø.182. \ faste forb.: holde tæt. a) = holde tørt, ikke give regn [spredt afhjemlet] de hå¬èr e§t tæt te aw§tèn sör¶n som de sir úr = det holder ikke tørt til aften, sådan som det ser ud. Skautrup.H.I.104. _ b) (overført) = tie stille [spredt afhjemlet] han ka iñt ho¬· tæt (= han kan ikke holde tæt), dvs. fortæller alt videre. $Aventoft. _ holde sig = være i god foderstand, tage på i vægt (især om husdyr) [jf. betydning 6 slutn.; spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy] di ka intj hoel dæm (= de kan ikke holde sig), om Dyr der taber Huldet (dvs. taber vægt). DronninglundH. Om en fed mand siger man: haj håller sæ godt, underforstået at han er for tyk. BørglumH.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = tåle (stød, slid etc.); holde sammen. dæñ sku jo da ¡å¬¶ti ¡h嬷 te è kuñ ¡hø·st èn ¡ha϶ ¡daw¶ = den (dvs. leen) skulle jo da altid holde til at kunne høste en halv dag (før den blev skærpet igen). SØJy. Da en plejl gik i stykker, udbrød manden: de wa mæj¶te, no hår èn hå¬èn i tyw· o¶r (= det var mægtigt, dvs. utroligt, nu har den holdt i 20 år). Hards (HPHansen.Opt.). Wa tör¶èn blöwn ta·r, så¶n di ku ho·l å ta ve, så sku i re·sès = var tørvene blevet tørre (efter opgravningen), sådan at de kunne holde at tage ved (dvs. holde til, at man tog ved dem), så skulle de rejses (på højkant, til videre tørring). NPBjerreg.ÅOmmers.53. ¡råªmjæ϶k, de ka et h嬷 å ko·© = »råmælk, det kan ikke tåle at koge. $Tved. Når man tækker med Rør (= tagrør) på Tagets Nordside og med Halm på Sydsiden, ¡så kañ èt ¡hå·¬ ¡mæ vætªañt = så kan det holde med hinanden (dvs. lige længe). $Øsby. ¡ho¿¬ è = holdt det? kan spørges, når noget, der kan gå i Stykker, falder på Gulvet. $NSamsø. _ (overført:) hans hu· ku intj hå·l te å lø·s = hans hoved kunne ikke holde til at læse (dvs. studere). Vends. hañ ær we ¡wejªe·ñèn, hañ ¡ho¬¶èr et ræt læµ· (= han er ved vejenden, han holder ikke ret længe), dvs. dør snart. $Tved. de (= det) kan vist it håld for ham = han kan vist ikke klare Udgifterne. ØSønJy. di æ blÒwn ¡kjærèstèr, mæn de ¡hò¬èr ¡we·s ¡itj = de er blevet kærester, men det holder vist ikke. $Torsted. _ (talemåder:) så læµ· de kna·©èr, så hå¬èr è = så længe det knager, så holder det (dvs. går ikke i stykker; egl. om tynd is). $Vroue. Du ska et slå en star (= større) Skid, end æ Røw ka hold te. AarbHards.1930.127. æn ¡gaf hå¬èr ¡læµèr som æn ¡læp = et Hul holder længere end en Lap. $Vodder. \ faste forb.: holde sig = stå sig; holde pinen ud [spor. afhjemlet] _ holdes med = slås med. en Arbejdsmand æ fri faa manne Brydderier, en Gaardmand mo haalles mæ (= mange af de besværligheder, en gårdmand må slås med). *JKattrup.JJS.66.
C. om udfyldning af given ramme.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = respektere (lov, bekendtgørelse etc.); overholde (fastsat mål, vægt etc.). tøçj· hò¬¶èr eñtj de rÉtji mo¿l = tønden holder ikke det rigtige mål. Vends (F.II.656). mon æ grís ka h嬶 æ væt (= mon grisen kan holde den aftalte vægt), inden levering til slagteriet. Sall. a tænker, hejjl hans Fangst blywer nåj bette Skidt, der ett ka holld æ Moel = jeg tror, hele hans fangst (af fisk) bliver noget bitte skidt, der ikke kan holde målet (dvs. den af myndighederne fastsatte mindstestørrelse). SStef.SS.28.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = overholde (ritual); opretholde (skik og brug); opfylde (løfte); passe (om forudsigelse) [spredt afhjemlet] Naar en Kone har født et Barn ¨ skulde hun i Kirke og til Alters en Søndag før Daaben ¨ saa Præsten med Meningheden bad for hende og Barnet ¨ denne Søndag holdt hun hendes »Kirkegang. VSønJy. ¡dæñ¶ ¡skuèlªlæ·è han ka ¡slæt eµèn re¡stis ¡h嬷 o a ¡oµè = den skolelærer han kan slet ingen restis (= disciplin) holde på ungerne. $Ål. At holde det med de Gamle = følge deres Skik. Sønderjy (Molb.215). (når der var slagtet svin op til jul) så gåw de jo flæsk om awtènè, å ¡víªkå¿l å ka¡tøflè, jo de va èn gamèl rechèl _ de ho¬è vi è¡no å· = så vankede der jo flæsk om aftenen, og hvidkål og kartofler, jo det var en gammel regel _ det holder vi på endnu. $Aventoft. de ska nok håld, hvad a har såi = (det skal nok) gå i Opfyldelse, hvad jeg har sagt. ØSønJy. (talemåde, med varianter:) han låwèr gåt, mæn h嬶èr skit = han lover godt, men holder skidt. SØJy (F.II.451).
Forrige betydning - Næste betydning
11) = leve op til (standard) [spor. afhjemlet] hañ kañ it hå¬ Ástry·chmåÏ = han kan ikke holde Strygemål, dvs. han kan ikke nøjes med at stryge (dvs. skærpe leen) hver Gang de andre stryger. $Bov. de knib¶ber ham å ¨ hòl mòòe, nær haj er te ji·l = det kniber for ham at holde måde, når han er til gilde. AEsp.VO. \ faste forb.: holde ¡mon = holde takt [spor. i HadsH] (ironisk:) mi ¡mu¶è ¡ho¬¶è ¡jet ¡skanè ¡mon (= min mor holder et skarnet mon, jf. mon x), dvs. har det stadig lige daarligt. $Gosmer. _ holde hug/slag = holde takten (ved høslæt hhv. tærskning) [spredt i Sydjy, SønJy og MØJy, spor. i øvrige Østjy syd for Limfjorden] "Holde Hug" er Grundloven for Slætkarle _ Om hver Mand fulgte sin egen Maade og huggede som han bedst kunde, da vilde det næsten være umuligt at gaa et Skaar til Ende. Saa megen Magt ligger der i Arbejdets Fællesfølge i Engen. Frifelt&Kragelund.SH.30. di sku¬ ho¬ ¡slaw = man skulde holde Slag _ når man huggede ud af Græsset (jf. hugge 7), da man ellers, hvis man var nær på hinanden, let kunde ramme hinandens Le. Hvis man huggede ind ¨ så tog man ikke Hensyn dertil. Ved Korn (dvs. kornhøst) holdtes ikke Slag. ØSønJy. Naar to tærskede, skulde man "hå¬ Slaw", dvs. slaa hverandet Slag. MØJy. _ holde hammel (med) se Ìhammel 4.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = fejre (højtid mv.); afholde (fest etc.). (talemåde:) Vi holder Jul (lige) til Påske. ØSønJy (Kok.Ordspr.68). han hoÛ it ¡ti¿ å hå¬ ¡hæ϶èt åm ¡højÁtièrèn = han havde ikke tid at holde helg (dvs. helligdag) i højtiderne. $Hundslund. Den gamle Skik at brænde Valborgblus er bleven holdt i Hævd ¨ Engang "holdt" man Blus nede paa Marken. AarbVejle.1943.179. vi lo lyws ætte wos po Præjkstuelen, aa vi holt Bryllup de snaarest vi kunn = vi lod lyse for os på prædikestolen, og vi holdt bryllup, så snart vi kunne. Blich.EB.41. naar man har faaet æ fuk hjem (dvs. sidste neg af høsten i hus, jf. Èfok), holdes skywgrø (= »skyrdgrød). Als. Til visse og bestemte tider kom byens beboere sammen i de små krostuer for at holde byens regning (og her) betaltes ¨ hvad enhver ellers havde at udrede til de fælles foretagender, som vejarbejde, vandløb osv. JGrevsen.Lysabild.159.
Forrige betydning - Næste betydning
13) = tage hvilepause (alm. på nævnt tidspunkt el. til nævnt måltid) [spredt nord for rigsgrænsen] næ¿è ¡kå·ÏªfåÏkèn håÛ ho¬t meÛè, fæk di kafè, eñèn di drawèt i markèn = når karlfolkene havde holdt middag, fik de kaffe, inden de drog i marken. $Hundslund. ¡så hu¬ a ¡plasni èn ¡tièm frå klåkèn ¡fæm¶ (= så holdt jeg »plasning en time fra kl. 5), dvs. mørkning; man holdt pause i arbejdet, når mørket faldt på for at vente længst muligt med at tænde lys. Samsø (DaDial.III.14f.). no ka i gåt hå¬ ¡fy·èªrawtèn, klåkèn æ ¡manè = nu kan I godt holde fyraften; klokken er mange. $Hundslund. (talemåde, med varianter:) nær æ mar hå ¡æ·ñ, så¶ èr æ m嬧ti hå¬t = når maden har ende, så er måltidet holdt (dvs. færdigt). Skautrup.H.I.174.
Forrige betydning - Næste betydning
14) = lave, gøre; udvise (en aktivitet, som udtrykkes i objekt; se også de pågældende subst.); især i forb. holde snak (med nogen). sekè èn snæw¶è di h嬶è, å hwa snæwèrè di åm = sikke en snævver de holder (dvs. sikke de koner kæfter op), og hvad snævrer de (så meget) om? $Hundslund. wå mu¶èr hå gon o hå¬t æn få·lè saµ¶ æ hièl æ§tèmæj·dè, øw¶è de te wi blöw e§k böjn mæj te båj·l te kræn söwrènsèns = vor moder har gået og holdt en farlig sang (dvs. har brokket sig enormt), over det at vi ikke blev budt med til gilde til (= hos) Kristen Sørensens. $Agger. hañ hå¬t en ¡få·lè ¡sjåw¶ mæ æ ¡pi·©èr = han holdt et gevaldigt sjov med pigerne. Hards. mi tæñ¶ h嬧t så¿n èn morèn i næt = mine tænder holdt sådan en murren i nat (jf. murre x). Hards (F.II.629). hanj holler en stuer Hössomhje øver denj Plag (= han holder en stor »hørsomhed over den plag), dvs. skaaner den Plag i Brug og bærer Omsorg for den. Lars.Ordb.104. hon ho¬t Áomslaw = hun holdt Omslag, dvs. aborterede. $Als. de æ èt ¡sæÏè Áløvnèt di ¡ho¬è = det er et sølle Levned de holder (om Svir og Drik og intet Arbejde). $Øsby. \ (hertil vel også:) håñ ¡ho¿¬ è ªmæ èñ = han holdt det med hende, lå i med en anden Mands Kone. *$NSamsø.
D. om styring, kontrol, ledelse.
Forrige betydning - Næste betydning
15) = styre, dreje (i bestemt retning); køre, gå; sende [ca. 1575: holde derhen (Ranch.KN.16); spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; sømandssprog] di hòlt ¡eµ¶ pò èn ¡aµkèrªplas = (de, dvs.besætningen) holdt kurs ind mod en ankerplads. AEsp.Læsø. hòl lan¶t e·j (= holde landet inde), dvs. sejle langs med landet ¨ hòl på la¶j (= holde på land), dvs. have kurs mod land. Skagen (AEsp.VO.). Man "holdt til Smedje" med Heste og Redskaber, Karlene var Medhjælpere og Konen i de paagældende Gaarde sørgede for Mad til baade Smed og Karle, mens det stod paa. ØH.1953.139. hun haalle sæ hjem (= holder sig hjem) i Tide ¨ naar en kommer hjem i god Tid. MØJy. Har du nogensinde set, te (= at) Simon Bak ikke kund’ blive skilt ved hans Lager (= komme af med sit varelager), naar han holdt til Markend (= kørte til marked) med det? Aakj.VF.127. ¡fæm¶ ¡daw· ¡æ§tèr è ¡gri·s wa komèn ¡fræ¶ èm, ¡så ku di hò¬ès te ¡wòri i¡jÉn = 5 dage efter, at (små)grisene var kommet fra dem, så kunne de (dvs. søerne) sendes til orne igen. $Torsted. (overført:) Naar en Le faar en mørk Skjær fra Eggen opefter ¨ siger man, "at den holler til Wand" (= spaar om Regn). Hards. \ faste forb.: holde ¡ad sig (= styre til venstre hhv. højre) se ad 4. _ holde ¡fra sig (= d.s.) se fra 3.4. _ holde det med (én) = trænge ind på, presse, tvinge [spor. i Østjy´M] A kan eth andet (= jeg kan ikke andet, dvs. end tage den rige bejler), svarede hun. Min Far og Mor holder det med mig. De er jo saa fattige. KrJens.A.I.157.
Forrige betydning - Næste betydning
16) = have, bruge (husdyr) i bedriften; have (folk) i sin tjeneste [spredt i Øst- og Sønderjy, spor. i Vestjy] di hå·Û èn lelè ¡ejèndom hu di ¡h嬧t ¡fiè ¡ky¿è å èn pa ¡stu·Û, èn fi ¡fo¿è å ¡så¿n let ¡småªkræ¿ = de havde en lille ejendom, hvor de holdt 4 køer og et par stude, en 4 får og sådan lidt »småkræ. $Ål. ¡dæñ¶ vèÏ æ ¡h嬷 te ¡kø·rªstúr = dén (stud) vil jeg holde (dvs. bruge) som »kørestud. $Vodder. (talemåde:) De æ trå·µ Tijèr wi löw¶èr i. Hærèmaj ska jör hans Bö¿n si¿l; haj ka entj få Ro¿ te å hå·l no·n te æ = det er trange tider, vi lever i; herremanden skal lave sine børn selv; han kan ikke få råd til at holde nogen til det. AarbVends.1935.128. \ (hertil:) holde ¡ladevogn/¡tømmevogn (= anvende ekstra skiftevogn; under høst) se lade·vogn x, tømme·vogn x. \ (hertil vel også:) hå¬è sæ mej = har én hos sig, som han staar i Forhold til. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
17) = betale (for); investere i [spor. afhjemlet] hwæm hå¬èr ham? = hvem underholder ham (lønner, føder ham). $Agger. Jens holdt sæ sjæl ve Kåst, nær han ar·be dæ· = Jens holdt sig selv ved kost, når han arbejdede der (hos Jens Provst). HPHansen.JP.33. a hå¬èr æ ¡amtsaªvi¿s i ¡fæ϶è mæ mi ¡nå·bo = jeg holder Amtsavisen i fællesskab med min nabo. Hards. \ (spec.:) holde ¡halvt (= investere i fællesskab) se Ìhalv 1.5 b.
Forrige betydning - Næste betydning
18) = drive (bedrift, forretning) [spor. afhjemlet] de ær mæ, dær holler skuel nier i Fielstæ = det er mig, der (som degn) holder skole nede i Fjelsted. Vends. Di ho¬t let krow¶er å wa staweliireñ mud ååñèr = de holdt lidt kro og var velstående mod (dvs. i forhold til) andre (jf. stabileret). Krist.Anholt.iv. \ (spec:) holde hus se Ìhus 6.
E. om holdning, henvendelse mv.
Forrige betydning - Næste betydning
19) = mene; anse (for) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] vi h嬷t ham får en hå¬èn Mañ· = vi anså ham for en holden mand. MØJy. va dÉ jÉj, dÉ hò¬tj sÉ få gu te å ji sÉ i ligi mÉ di a·r, så kam dÉ to støtjÉr å trÉke ham fram = var der en (karl), der mente sig for god til at give sig (ud) i legen med de andre (når der skulle brydes), så kom der et par stykker og trak ham frem. Grønb.Opt.16. (talemåde:) h嬶 dæ få dæçj¶ do ær å ta¿ dæçj nèjèr m欷ma (= hold dig for, dvs. erkend hvem du er, og tag den underste mellemmad), dvs. vær beskeden! Vends (F.). hæÏètre¡koµ ¡aw·tèn dæñ ho¬t vi ¡å let ªhæÏè, da sku vi ¡gjæn· ha Áæ·vi¬Áka©è = Helligtrekongersaften den holdt vi også lidt hellig, da skulde vi gærne have Æblekager (dvs. ´skiver). $Øsby. \ (hertil også, skønt nu snarere opfattet som tilhørende betydning 14:) holde for nar/trekant (= rigsm.) se nar, trekant x.
Forrige betydning - Næste betydning
20) = udbyde (til salg) [spor. i Vestjy, SØJy og SønJy] To do ska siæld lou hin ¨ Læ mæ hør, hva do vild holl hin i? = Du skal jo selv love (sætte Prisen) paa den (dvs. øget) ¨ Lad mig høre, hvad du vil holde den i (= hvad du forlanger for øget). NBlicher.1811. (trykt i NBlich.VP.243). vilde han sælge noget, maatte han ikke holde det for godt (for dyrt). Flensborg´egnen (SvGrundtv.GlM.III.39). \ (spec.:) holde ¡fal se Èfal. \ (også) = vædde [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] om et Væddemaal: de kåste _ ska vi h嬷? (= det koster, dvs. skal koste! skal vi vædde?). MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
21) holde sig (over) = klage, brokke sig [muligvis opr. et andet ord; jf. ØMO. III. holde; Als; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
han begyndt å håel sæj øv’e, te de va blevn ham så dyt å fo e Nø’ Si toot = (han begyndte at brokke sig over, at det var blevet ham så dyrt at få) den nordlige Side af taget tækket. HAlsinger. (JyTid. 4/5 1952).
F. i tryktabsforb. med efterflg. adv.
Forrige betydning - Næste betydning
22) holde ¡ad = blive ved [spor. i Him´V] så¶n e Wæj¶r de holder æ mæ dæn hæ¶r Aw·ten = sådan et (skrækkeligt) vejr, det bliver ved med her i aften. HJens.HDF.37f.
Forrige betydning - Næste betydning
23) holde (nogen) ¡ad sig (= indsmigre sig hos) se ad 1.2.
Forrige betydning - Næste betydning
24) holde ¡af. _ a) = synes godt om, godt kunne lide [opr. til betydning 19 (holde meget af = anse for meget, sætte stor pris på)] man "elsker" ikke hinanden (på vestjysk) ¨ Men vi kan håld ¡a hi¡nå·n ¨ a håldèr a mi kuèn, mi bå¶n, a håldèr åsè a m¶i høwdèr, mi hund¶ å mi pi·v ¨ Følelserne er selvfølgelig forskellige, men man siger i al fald ikke for meget, når man blot siger "holde af". AarbHards.1935.38. a holdt ent a de Saaldaaterliw = jeg brød mig ikke om det soldaterliv. JPChrist.Gosd.12. (talemåde:) Hwem dær et h嬬er a de gammel, ka et nøj sammel = den der ikke holder af det gamle (dvs. traditionen), kan ikke samle (dvs. forstå) det ny. Røjkjær.Opt. _ b) = kærtegne, have kønslig omgang med [kun anførte kilder fra MØJy´S og SØJy] hañ saj å hå¬t ow heñ· hæn· vÉ venièrèn = han sad og kælede for hende henne ved vinduerne. MØJy. di hå¬t ¡a hwæ¡añè hæn· i æ pu¶èt = de holdt af hinanden (dvs. elskede) hinanden henne i porten. $Jelling. Nær æ Mand vild håld a hans Kuen, tindt hand aaldtier o æ Piig = når manden ville i seng med sin kone, tænkte han altid på (tjeneste)pigen. Ussing.Erritsø.188. _ c) = tage sig af, drage omsorg for (dyreunge) [spor. afhjemlet; syn.: elske 3] æn ¡de©·ªla¿m æ ¡jæn¶ te æ ¡få¿r væÏ ¡e§t hå¬ ¡a¿ hæ¬èr æ ¡dø¿ ªfra¿ = et Dæggelam er et, som Faaret ikke vil "holde af" ¨ eller er død fra. $Vodder. _ d) = pynte. Holde af sig = hæge sig, pynte ved sig. *Bjerre (Plesner.1818). _ e) = dreje af [spor. afhjemlet; sømandssprog] da vi havde krydset en Tid og ingen videre Fremgang gjort, holdt vi af igjen efter Hanstholm og lagde os i Læ af den. EBertels.V.114. _ f) = udholde [spredt i SVJy og SønJy] hå¬ èt ¡a¿ = ¨ udholde en Anstrengelse (men:) hå¬ èt ¡ú = ¨ udholde Smerte. $Vodder. Faer hai et sælle Been aa kund int hold novve a = far havde et dårligt ben og kunne ikke klare noget (fysisk arbejde). Tønder (DrøhsesAlm.1884). a ka e§t hå¬ dæñ¶ spe¡takèl aw¶ = jeg kan ikke holde det spektakel ud. $Darum. _ g) = holde op [spor. på Als og Sundeved] ¡no hæ di ¡awªho¬èn få e ¡daw = nu er de holdt op (med arbejdet) for i dag. Sundeved. _ h) = holde (lille barn) frem (så det kan besørge sin nødtørft) [jf. pkt. 28 a] *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
25) holde ¡an. _ a) = standse, gøre holdt [spor. afhjemlet, hyppigst i SønJy] han hæ ho¬èn an ve æ ªkro· = han er holdt ind ved kroen. Langf.Sundew.85. Når Bydesvenden skulde udenbys (for at invitere til bryllup), red han _ og ho¬t ¡an, hvor han skulde byde. Sundeved. _ b) = blive ved; holde ud. væn è ¡raj·nè ¡sywso·vèªda·w ¡så hæ¬èr è ¡syw ¡uchèr ¡an = Hvis det regner Syvsoverdag (dvs. 27/6), så holder det 7 Uger an. *$Fjolde. hòl ¡an¶ = Ordre til heste om at løbe stærkt. *Vends. \ (hertil muligvis også:) a hå¬t gråw· læµ· ¡an mæ ham om¶ èt (= jeg holdt grove længe an med ham om det), dvs. jeg vedblev at trænge ind på ham. *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
26) holde ¡bi se Çbi.
Forrige betydning - Næste betydning
27) holde ¡for. _ a) = køre ind og holde (foran andre folks dør) [spor. i ØSønJy] Mi Unnevuen æ gavn faa Faald, ka´æ haald faa aa fo de sanset = min undervogn er gået i stykker; kan jeg holde ind (omkring dig) og få det repareret? ØSønJy. _ b) = være den/det, som det (nu) kommer an på, går ud over el. lign. [jf. pkt. 30´31; spor. afhjemlet] Ved Bryllup: så kam di iñ å bè¡gyñt å Áda·ñs, så va èt jo ¡gjæn· e ¡brujfåÏk dæ sku ho¬ ¡få ¡føst = så kom de (dvs. folk) ind og begyndte at danse, så var det jo gærne Brudefolkene (= brudeparret), der skulde holde for først. $Øsby. (hvem der skulle "stå" i legen »klafonnes, blev afgjort vha. tælleremse:) Dænd¶, "væk!" fild¶ o¶, wa fri¶, å så gi e åm¶ ijen ¨ te dæ et¶ wa uren jen¶ te¡bå·g, å dænd¶ sku så håld fuer = den, (ordet) "væk" faldt på, var fri, og så gik det om ugen, til der kun var én tilbage, og han el. hun skulle så "stå". TKrist.BT.42. ¡Han·s vå ¡dænd¶, dæ sku hold ¡får = Hans var den, man skød Skylden på, den, der måtte tage mod Bebrejdelserne o.l. HostrupD.II.2.48. Den første Tønde (»gammeløl) rakte lidt hen i Høsten, og saa maatte den anden holde for. Ussing.Erritsø.26. Men tykk’ Karens Soepp’ wa de bejst a de gue, aa I ka li ræen mæ, te de mott hold fue = men tykke Karens suppe var det bedste af det gode (dvs. allerbedst), så I kan lige regne med, at den måtte holde for (dvs. den spiste gæsterne især meget af). JKirk.NT.104. _ c) = mene, synes; regne med [< betydning 19; spor. afhjemlet] a hå¬èr no ¡får, te en ¡beñ·ªhow·s de¶ æ de ¡bæst te å ¡kår§t æ ¡ti¿ ¡oñ¶èr æ ¡aw§tènªsæ·r = jeg holder nu for, at en strikkestrømpe er det bedste til at korte tiden under aftensædet, dvs. når man sidder om aftenen. Hards. wi ha håltj får, de de wil dji æ ¡swÉɶr ra¡bal¶ler = vi havde regnet med, at det ville give et svært rabalder (dvs. en ordentlig omgang torden). AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
28) holde ¡frem. _ a) = rigsm. (så et lille barn kan besørge sin nødtørft) [jf. pkt. 36 c; spor. i Østjy´M og Fjends] _ b) = skaffe (et ungt menneske) opdragelse/uddannelse [< betydning 17; spor. i Nørrejy] hwes a i Tii wa bløwwen holdt fram, / kund a no ha wan lisså klog som ham = hvis jeg i tide var blevet holdt frem, kunne jeg nu have været lige så klog som ham. ABerntsen.GÆ.41.
Forrige betydning - Næste betydning
29) holde ¡hen = opholde, forsinke; udsætte [spor. afhjemlet] hòl ham hen mæ snak, te a kom¶mer = hold ham hen med snak, til jeg kommer. AEsp.VO. hañ hå¬t èt gråw· læµ· ¡hen mæ æ bè¡taleµ = han udsatte betalingen meget længe. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
30) holde ¡her = holde for, tage sin tørn; makke ret [< tysk herhalten; jf. pkt. 31 og 27 b; spor. i Østjy] Disse Gilder (i julen) vare mig en Plage, især fordi jeg den Gang ikke endnu havde lært Idioternes Tidsfordriv: at spille Kort, men jeg maatte holde her (= finde mig i det). MØJy (AarbRanders.1965.44). komèn¡dø¶rèn gik ¨ mæ¶ èn kæp i ho¶nèn, å han pröwèÛ o·ltièr è¡po¶ å si så bø¶s u¶Û ¨ få så ku han bæjèr fo i betè te¶ å hol hier = kommandøren (i et kompagni af fastelavnssoldater, jf. Ord&Sag.1986.10ff.) gik med en kæp i hånden, og han prøvede altid at se så bøs ud, for så kunne han bedre få de små ("menige soldater") til at makke ret. NPBjerreg.Ommers.12.
Forrige betydning - Næste betydning
31) holde ¡hid = holde for, tage sin tørn; være den, det går ud over [vel < tysk herhalten; jf. pkt. 30 og 27 b; spor. i Sønderjy] han måt hò¬ hit = (han) måtte punge ud, eller tage mod skænd el. lign. SønJy. hold ¡hi = holde hid, være skydeskive, være til grin. AlsOrdsaml.74.
Forrige betydning - Næste betydning
32) holde i¡gen = holde tilbage (på), spare på; holde sig tilbage [spredt i Nørrejy] ¡papªta¿© ¨ hålèr ju ¡ejk i¡jæn po ¡wåñ¶è ¡lisèm æ ¡tyk law ¡stro¿ = paptag holder jo ikke vandet tilbage ligesom et tykt lag strå. $Haverslev. hon ¡æ da så ¡rå¿è, mæn ho ka it hå¬ i¡jæn (= hun er da så rar, men hun kan ikke holde igen), dvs. køber løs. $Hundslund. \ (hertil vel også:) de h嬬er ijæn får ham (= det holder igen for ham), dvs. varer noget længe. Holmsland (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
33) holde ¡i = hænge i; holde fast [spor. afhjemlet] fernis, der ikke er rigtig tør, den holder i. Sall. Du skal pinnede (= pinedød) holde i med Pigen og stive hende Ryggen, saa hun ikke gaaer hen og gi’r tabt (dvs. giver efter for en rig bejler). JSkytte.VV.12.
Forrige betydning - Næste betydning
34) holde ¡inde. _ a) = standse [spor. afhjemlet] min fader vilde låne en ting (hos sin nabo, men så) kunde han ikke få det, for der skulde holdes lån inde (dvs. intet måtte lånes ud _ så længe en "klog mand" kurerede på naboens syge kreaturer). Him (Krist.DS.VIÇ.370). _ b) = tie stille. hin betrowet a de hiele ¨ faa a trowet hon ku holl inn = hende betroede jeg det hele, for jeg troede, hun kunne holde tæt. *Thomaskjær.H.71.
Forrige betydning - Næste betydning
35) holde ¡med = være på (vedkommendes) parti [spredt nord for rigsgrænsen] Ja, de vil a skud hold mæ Dæ i = ja, på det punkt vil jeg sgu holde med dig. Gaardboe.FV.399. En skjøn Ti wa et næe ellers Vejeret vil hold mæ = en skøn tid var det (dvs. høsttiden), hvis ellers vejret ville arte sig. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
36) holde ¡op. _ a) = holde hestens ben for smeden, mens denne skor hesten; også (tydeliggørende) holde ¡hest(en) ¡op [< betydning 1; spor. i Øst-, Syd- og Sønderjy] Når man skulde til Smeden for at få en Hest beslået, skulde man have en Mand med til å hå¬ ¡åp = at holde (Hestens Ben) op, mens Smeden smedede. $NSamsø. hañ wa ¡gu¶è ¡te¶ å hå¬ èn hæjst ¡åp = han var god til at holde en hest op (dvs. tage hestens ben op, så skoen kunne lægges på). $Hundslund. _ b) = holde overkanten af sæk, mens der fyldes korn i; også (tydeliggørende) holde ¡sæk(ken) ¡op [< betydning 1; spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: sække x] Manden maalte selv Kornet op, Drengen holdt Sækken, "hålt åp", og Karlen bar paa Loftet (til opmagasinering). MØJy. Naar Kornet skulle hældes fra Skæppen i Sækken, skete det ved, at en Person "holdt Sækken op" ¨ at "holde Sæk op" foregik paa den Maade, at man tog yderste Ende af det ved Sækkens Munding fastgjorte Sækkebaand i Munden og holdt det fast med Tænderne, mens man med begge Hænder spilede Sækkens Munding ud, saa den dannede en trekantet Aabning. $Hundslund. _ c) = holde (lille barn) frem (så det kan besørge sin nødtørft) [jf. pkt. 42 c og 28 a] *HostrupD.II.2.48. _ d) = opfostre [< betydning 17; jf. pkt. 28 b] hvovel han æ kon min Bröjrsön, hær æ dog holden ham som min Sön ¨ op, ò de gjör æ Éno^^n = ihvorvel han kun er min brodersøn, har jeg dog opfostret ham som min søn, og det gør jeg endnu. *Hagerup.Angel.172. _ e) = (selv) standse; ikke fortsætte længere [< betydning 5] Næ¶r Dog¶gi bjø·ntj å fa·l, juwr dæ får¶re Mæjkò¶l tre¶j klòòr StrÒg på Hylli ¨ de war Tæj¶n te å hòl op = når duggen begyndte at falde, gjorde den forreste »mejekarl tre klartlydende strøg (jf. stryge x) på høleen; det var tegn til at holde op (og holde fyraften). AEsp.GG.17. "A kjænd en mand, dæ stol saa læng, han bløv rik, aa saa holdt a op" (= jeg kendte en mand, der stjal, indtil han blev rig, og så holdt jeg op). Saadan fortæller de gamle, at Johannes ¨ skulle have sagt. PChrist.Idum.227. No holde vi op fo e Dav, vi kømme it te Æ·nd mæø et elyvvel, om vi o saa blyvve ve te Sængeti = nu holder vi op (med arbejdet) for i dag; vi kommer ikke til ende med det alligevel, om vi så bliver ved til sengetid. Sundeved. væn de ba· vil hol ¡op å ¡blæ·s = hvis det (dog) bare ville holde op med at blæse. Tønder. vejen hæ¬è Áop = (vejen) går ikke længere, er blind. $Ål. _ f) = abortere. *Vends. _ g) = sinke, udsætte [spor. i Vest- og Sønderjy] han hå¬t mæ op en styw¶ stå¶ñ = han opholdt mig en stiv time. $Vroue. Køernes Kælvetid var man jo ikke helt Herre over. Man kunde jo "holde en Ko op" en Tid, men som Regel holdt man en Ko til Tyr (jf. pkt. 40) naar den blev "tyregal". Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
37) holde sig ¡op. _ a) = opholde sig [spor. i ØSønJy] e Áli¬Ádörns ¨ vo vi spis å hå¬è vos op ¡möjè a è ªti = lilledørnset, hvor vi spiser og opholder os meget af tiden (jf. dørns). $Rise. _ b) (tiggerremse:) Æ holder mæ op i min kroge Haend (etc.) = jeg holder mig op i (dvs. opretholder livet ved) min krogede hånd. *SJyMSkr.1935´36.213.
Forrige betydning - Næste betydning
38) holde sig ¡op med/over = beskæftige sig med, give sig af med [kun anførte kilder fra SVJy og VSønJy] hele Byen holdt sig op over, at denne Families Børn selv maatte komme Sukker i Kaffen og hver Søndag Morgen fik en Kavring til Kaffen, hvilken uhyre Luksus fik de gamle Bondekoner til at spærre Øjnene op i Forbavselse og Forargelse. Skovrøy.MM.106. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
39) holde ¡på. _ a) = holde redskab mod slibestenens hjul (mens en anden drejer slibestenen) [spor. afhjemlet] ¡jæn¶ trækèr ¡roñt å ¡jæn¶ hå¬èr ¡å¿ = en trækker rundt, og en holder på. $Vodder. fårkòò¶li sku hòl ¡på, nær knyw¶wi sku stines = forkarlen skulle holde på, når kniven skulle stenes (dvs. slibes). AEsp.VO. _ b) = blive ved [spor. afhjemlet] han hå¬èr o¿ mæ de sam· = han ¨ fortsætter i samme spor, holder troligt ud (med sit arbejde). $Vroue. han hai en stue Flok Bøen, aa da Sygdom tit hai holdt po ve Famillien, wa han ¨ grow møj faagjællet = han havde en stor flok børn, og da sygdom tit var blevet hængende i familien (pga. indbyrdes smitte), var han blevet rigtig stærkt forgældet. MØJy (JyUgeblad.II.306).
Forrige betydning - Næste betydning
39) holde ¡sammen. _ a) = rigsm. De ær ej§t næm¶ fòr¶ æn kuèn å hò¬ klÉj¶èr sam¶èl åm mañ¶ å ba¿r = Det er ikke nemt for en kone at holde klæder sammen om mand og børn. Kvolsgaard.F.56. _ b) = sammenligne [spor. afhjemlet] næ¿è vi hå¬èr èt ¡sam¶èÏ, ka vi ¡sajt si ¡fåªskjeÏ, de hå ¡å let å sæj, huÛèn ¡lyw¶sèt ¡fa¬¶è = når vi holder det sammen (dvs. to stykker stof), kan vi sagtens se forskel; det har også lidt at sige, hvordan lyset falder. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
40) holde ¡til. _ a) = føre, sende (hundyr) til bedækning; også (tydeliggørende) holde til tyr(s), hest(s), orne etc. [< betydning 15; NJy (± Han´V), spredt i Vestjy (± Thy´NØ), MØJy´S, SØJy´N, SDjurs, spor. i øvrige Østjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(grandebrev 1733:) Hvilken Mand ¨ som stiæler sig til at holde (= i hemmelighed holder) deris Horsøg til nogens uskaaren Hingst ¨ han skal give til Straf til den, som eier Hingsten, 2 Mrk. HimmerlKjær.1920.384. no ær dæn¶ kow¶ løßèn ¡åm¶, no ska æn hå¬ès ¡te i¡jæn = nu er den ko løbet om (dvs. har vist sig ikke drægtig, jf. løbe x), nu skal den holdes til igen. $Ræhr. _ b) = fylde (dunk, flaske) op [overført < betydning a (iflg. AEsp.Læsø.); spor. i Nordjy; spøgende] di mat te tjÒmaj å ha monki hòltj te = de måtte til købmanden og have brændevinsdunken fyldt. AEsp.VO. _ c) = overtale, "tvinge" [spor. i Vest- og Sønderjy] hañ ¡pasè ¡it hans ¡kra·m ¨ hañ kuñ ¡nåk hæµ let ¡me·è ¡i ¡sjeÏ å ho¬ è ¡fåÏk ¡te = han passer ikke sit Kram ¨ han kunde nok hænge lidt mere i selv og holde Folkene til (at bestille noget). $Øsby. _ d) = opholde sig (hos nogen), omgås (med nogen) [spor. afhjemlet] di hò¬tj ¡te mæ hwaraçjèr (= de holdt til med hverandre), dvs. holdt sammen, havde omgang. Vends (F.III.796). De holder dem e mest’ Tid (= det meste af tiden) til, hvor der vanker noger (= noget). ØSønJy (Kok.Ordspr.165). _ (hertil vel også:) Holde til med En = bedrive Utugt med. *Bjerre (Plesner.1818).
Forrige betydning - Næste betydning
41) holde sig ¡til = komme, når der er noget at hente [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] (talemåde:) hañ hå¬è sæ ¡te hwæ¿r èn ¡ti¿ lisèm èn fjetè ¡sku·ªbo·st = han holder sig til til hver en tid ligesom en fedtet skurebørste. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
42) holde ¡ud. _ a) = blive ved (trods besvær); være tålmodig (trods smerte, ubehag mv.) [spredt afhjemlet] hañ æ dÒ©ti te¶ å ta¶ èt rÒk, mæn hañ ka it håÏ u¿j = han er dygtig til at tage et ryk (med arbejdet), men han kan ikke holde ud. MØJy (F.III.105). sikèn en war·m, wi hå¿r, de ær et te å ho¬ ¡u¿j = sikken en varme vi har, det er ikke til at holde ud. $Tved. de æ ¡swæ¿r hon ka hò¬ ¡úÛ ¡mæ ham (= det er mærkeligt, at hun kan holde ud med ham), dvs. blive ved at leve sammen med ham. $Torsted. _ b) = stå sig mod, magte; oftest i forb. holde ud med (nogen) [spor. i Nord-, Vest- og Midtjy] hañ ka hå¬ ham u¿Û = han kan magte, tumle ham. $Agger. a ka ¡et ho¬ ¡u¿j mæ ham = (jeg kan ikke) klare mig (over for ham); rosende. $Tved. (hertil muligvis:) my sykèÏ ka æ§ h嬷 æ veñ¶ = min cykel kan ikke holde vinden. $Jelling. _ c) = holde (lille barn) frem (så det kan besørge sin nødtørft) [jf. pkt. 24 h og 28 a] hòl æ bette jet uk (= holde et lille et ud), dvs. holde et lille barn frem (for at det kan tisse). *AEsp.VO. *$Agger. *$NSamsø.
43) holde ¡ved. _ a) = holde godt fast i/på; (overført:) stå fast på (mening) [spor. afhjemlet] hål gåt ve¶ èt, hɬ¶sèn fa¬èr èt ¡fræ dæ = hold godt fast på det, ellers falder det fra dig. MØJy. _ b) = klæbe fast til, hænge ved [spor. i Hards og SVJy] _ c) = fortsætte; holde sig [spor. i Østjy og SønJy´Ø] Å·, å· dæn Pi·g, do ær å holder we mæ¶ å wæ·r = åh, den (dejlige) pige du er og bliver ved med at være. HJens.HDF.25. æ ¡law blöw i æ ¡kåsthus ¡fièrt, de kuñ· i¡m欷 ho¬· ¡ve i ¡tre· ¡daw· = (Bryllups)Gildet blev fejret i Kosthuset (dvs. bryllupsgården), det kunde undertiden vare i 3 Dage. $Bov. De ku jo gåt ski¶è èn¡g嵶 i¡me·l, te ventèrèn holt let læ·µ ve = det kunne jo godt ske engang imellem, at vinteren holdt sig lidt længe. NPBjerreg.ÅOmmers.48. om en Sygdom: dæñ ho¬è jo ¡gråwt ¡ve = den holder jo grovt ved, er langvarig. $Øsby. Søen et Sind da hær i Noer / Haall sæ ve, te aalt faagoer! = gid da sådan et sind vil holde sig her i Norden, indtil alt forgår. Blich.XXX.124.
| Ìholde | holde·dreng |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}