Çhjuntehjuntet

hjunte·hejring

subst. _ med sideformen hjunte·hej(r)e. _ afvigende 2.sms.led: hÉj·r, ´(h)Éj· Thy´N, sideform i Thy´S og på Mors; også hæj·r spor. i MVJy.

[< Çhjunte 2, hejring 2 el. Ìhejre 2.2]

 Næste betydning

1) = art langbenet myg; stankelben [NVJy, Sall, Hards´N; se kort; syn.: hejli, Ìhjunte 1]

Tæt afhjemlet

Juntægring el. Junt´hæjring ¨ er deels Culex pipiens (= alm. stikmyg), deels en anden lignende Mygart, som og (= også) er slem til at stikke. Schade.80. ¡hjontªhæj· = stor myg med lang bagkrop. $Ræhr. Min Bedstemor sagde, naar de i Skumringen hørte en Mygs Summen: Ka do hør æ Hjonthejr? No ska vi nok blyw stokken i Næt (= kan du høre hjuntehejren? nu skal vi nok blive stukket i nat). Thy´S. ¡hjoñ§tªhæj·reµèr di pi·vèr (eller: sjöµèr) å ste§kèr da så bañ¶s = hjuntehejringer de piber (eller synger) og stikker da så forbandet. Skautrup.H.I.137.

 Forrige betydning

2) = groft bygget el. sjusket kvinde [spor. i Thy og MVJy] hun wa en hi¶èl pæ¿n pi·© i hiñè oµ· daw·, mæn no ær hun så møj¶ en ¡hjon§tªhæjreµ = hun var en helt pæn pige i sine unge dage, men nu er hun så meget en (dvs. en rigtig) hjuntehejring. $Vroue.

Çhjuntehjuntet
Sidens top