hjunt

Çhjunte

Se også Çhjunte (verb.)

Ìhjunte

subst. _ hjoñ§t/hjoñ·t/hjoñt (K 1.5) alm.; jon·t $Voldby. _ genus: fk. alm.; neutr. MØJy.

 Næste betydning

1) = art langbenet myg; stankelben [< Çhjunte 1; spor. i MVJy´NØ, Mors´S og Him´SV; syn.: hjunte·hejring] en "Hjont" er en Slags langbenede Myg; naar de stikker, gør de en hjontende Bevægelse, deraf Navnet. Sall. De jænèst, dæ ku hål è Hjon§tèr væk, wa næ¿r han kwoÏ·mt re©ti© lø¿s mè hans Pi·v = det eneste, der kunne holde hjunterne væk, var, når han rigtig kvalmede løs med sin pibe. Hards.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = tåbelig el. uordentlig person, især om kvinde [vel < Çhjunte 2; spor. på Mors´N, i Him, MVJy´Ø og MØJy´S; syn.: Ìhjante 1] NVDorph.1833. Men tar mi La^s den lied Hjont’, / saa sejer a, han mo vær wont = (men tager min Lars den lede) Taske (til kone, så må han være trængende). Aakj.VVF.94.

 Forrige betydning

3) = tohjulet vogn; gig [< Çhjunte 3; spor. i Thy´S, Hards, desuden $Voldby] Hjoñ¶t = en lille Vogn med to Hjul, Gumpekærre. PKMadsen.Opt.

hjunt	Çhjunte
Sidens top