![]() | ![]() |
verb. _ hjåk/hjå÷k/hjå§k (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[af uvis opr., muligvis påvirket af brokke]
1) = rode. *JMJens.Vend.220. hwa¡dant ær´e do ser å hjåkker føøn sam¶mel = (hvordan er det, du sidder og) ælter maden sammen. *AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) hjokke ned = sne voldsomt [spor. i Vends] med Hensyn til Sne, der falder i store Klatter: de er grov, som de hjaakker nijr. Lars.Ordb.90.
3) hjokke ¡i sig = spise grådigt, hugge i sig [Vends´S (med tilgrænsende sogne af Han), Læsø, Him (±SV); se kort; syn.: hjufle, hjoppe, hugge 3.4]
![]() | ![]() |
Det er da grueligt, som du hjokker i dig, du må da være bundsulten. Him.
![]() | ![]() |
Sidens top |