Se også Ìhjok (subst.), Çhjok (subst.)
subst. _ hjåk _ genus: neutr.
[vel < hjokke 3]
Hjaakk ¨ = det enkelte Hug med Næbbet ned i Æden: Kokkenj tu e Hjaakk enjgaang imell (= hanen tog et hug engang imellem). *Lars.Ordb.90.