hjemme·mark

hjemmen·om

Se også Ìhjemme (adv.)

hjemmen

subst. _ med sideformen hjemmende (Mols, SønJy). _ hjæmèn alm. i Nørrejy; hjÉmèn NVJy; hjemèn Sall, Fjends´N; hjæmin NØDjurs; hjæmiñ, hjæmèñ Mols; *hjæmmi Samsø; jæmèñ/Ájæmèñ (K 1.3) alm. i Sønderjy (spor. vsa. jæmiñ); Ájæmèn VisH; også jemèñ Angel (F.); også jæmèn Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).

[1636: hiemen (SkastTingb.111); < Ìhjem, jf. JyStud.103; syn.: hjemning]

 Næste betydning

1) = hjem; barndomshjem; hjemsted, hjemegn [alm., dog kun spredt i Østjy´M og ´S samt syd for rigsgrænsen] Hun snakked tit om, hvor skjønt det kunde være, om hun en eneste Gang endnu maatte se hinne Muer og hinne Hjemmen = hun snakkede tit om, hvor skønt det kunne være, om hun en eneste gang endnu måtte se sin mor og sit hjem. Aakj.VF.252. hañ fæk è ¡jæmèn = han fik hjemmet (dvs. fødegården). $Bov. han haj et skit Ájæmiñ å fek èn sælè Áopdra·chèls = han havde et skidt hjem (dvs. barndomshjem) og fik en sølle opdragelse. $Rise. no mo vi hælèrè si¿ å kom· aÛ è ¡hjæmèn ªte = nu må vi hellere se at komme hjemad. Hards. (talemåde:) næ¿r ò¬t æ fræjst, æ hjÉmèn bæjst = når alt er prøvet (jf. friste 2), er hjemmet bedst. Kvolsgaard.L.24. \ (være/komme) fra hjemmen = ud(e) at tjene [spor. afhjemlet] hwò tilè ku di begyñ· å tjÉn·? ja·, di wa jo ¡fræ· hjÉmèn, fa· di blÒw komfo¡mi¶èrèÛ = hvor tidligt kunne de begynde at tjene? ja, de var jo hjemmefra, før de blev konfirmeret. Thy.

 Forrige betydning

2) = (mindre) landejendom [Han, NVJy, Sall (med tilgrænsende sogn i Fjends), Hards (± SØ), spor. i Vends´SV, Him, Fjends og SVJy; se kort]

Tæt afhjemlet

wi håÛ· èn betè hjÉmèn, så wi håÛ· èn kow¶ å tow¶ = vi havde (ved siden af lidt fiskeri) en lille ejendom, så vi havde en ko eller to. Thy. di hå¿r en hjæmèn te en par smo¿ hæj·st å te en kow¶ = de har en ejendom til et par små heste og til en ko. $Ræhr. æn skarp hjæmèn = Hjemejendom med mager Jord. Skyum.Mors.II.60.

hjemme·mark	hjemmen·om
Sidens top