hjem·lys
Çhjemme´| hjem·lys | Çhjemme´ |
Se også Çhjemme´ (sms.led)
adv. _ med sideformen hjemmen. _ hjæ÷m/hjæm·/hjæm/jæm·/Ájæm(·) (K 1.3, K 3.2) alm.Ì; hjÉm· NVJy; hjem· SallÇ, Fjends´N.
\ Ìogså tjæm· HirsholmeneSg (jf. Ord&Sag.1984.14); også *hjemmi spor. på Mols; også hjem(·) $Hundslund, $Gosmer; også jem(·) $Fanø; også *hjimm syd for rigsgrænsen; også jæmèn $Fjolde; Çogså hjæm·
1) = rigsm. (hvor man er opvokset; hvor man tjener; hvor man bor etc.). vi ha ¡ol· ¡daw· snakèt dansk jæm· i ¡nykjerk = vi har alle dage (dvs. altid) snakket dansk hjemme i Nykirke. VidingH (VSønJy). en tjenestepige el. barn i huset kan sige: wår fålk ær et hjæ·m (= vore folk, dvs. husbonden og hans kone, er ikke hjemme). $Ræhr. fo¡waÏ å så gu¿ ræj·s å hæ¿Ïs hjæm· = farvel og så god rejse og hils hjemme! $Tved. hañ wa hjæm· såm sol¡da¿t = han var hjemme som soldat (dvs. på orlov). $Hundslund. (spec.:) Søster er hjæ÷m we Wò¡hæ÷r = søster er hjemme hos Vorherre (dvs. død). AEsp.VO. _ (talemåder, med varianter:) når æ mañ¶ e§k æ hjæm· sejr æ kat for æ bow·ræñ· = når manden ikke er hjemme, sidder katten for bordenden. $Agger. æ huñ¶ ær a¬·ti hjæm· ri©èst = hunden er altid hjemme rigest, dvs. den føler sig mest modig hjemme. $Agger. hæn· eµ·lè, hjem· dæw·l = henne (dvs. ude) engle, hjemme djævle (jf. hjemme·djævel). $Vroue. som æn er hjem lærd, ær ens henfærd (= som man er hjemme lærd, er ens henfærd), dvs. som man er opdraget i sit Hjem, er Ens Færd ude blandt Folk. ØSønJy. Nær åltj ær fre·st, ær Hjæ·m bæst = når alt er fristet (dvs. tabt), er hjemme bedst. Melsen.1811 (jf. AarbVends.1932.315). Han vil ha hans Fjærring´Kaar mæ, for hans Skip er eet hjem (= han vil have sit »fjerdingkar med, for hans skæppe er ikke hjemme), dvs. han vil snakke med og forstaaer det ikke. Schade.53. \ faste forb.: blive hjemme (i kortspil) = sidde over, melde pas [spor. i Midtjy] _ gå ¡hjemme (= fungere som værtspar) se gå 30. _ have ingen hjemme (el. lign.). a) = være ubegavet [spor. i Østjy] Haj hår entj månè hjæ·m (= han har ikke mange hjemme), dvs. er ikke af de klogeste. AarbVends.1932.315. _ b) Han har ikke mange hjemme = han er nær ved at døe. *Melsen.1811. _ have ingen steder hjemme = være usandt, upassende [spor. afhjemlet] de hon sø· hå eµèn stejè hjæm· = det, hun sagde, har ingen steder hjemme. $Hundslund. _ høre ingen steder hjemme = være usandt, upassende [spor. afhjemlet] _ være hjemme. a) = være i sit es, have det godt [spor. afhjemlet] nær ¡swæj¶ kam ¡i¶ èn ¡jø·l, ¡så w¶ò håj ¡hjæ·m = når Svend kom i en jolle, så var han hjemme. AEsp.Læsø. _ b) ikke være hjemme = have ingen Penge. *Melsen.1811 (jf. AarbVends.1932.316). _ være hjemme i noget = være godt inde i noget, dygtig til noget [spor. afhjemlet] han ær gåt hjem· i hans hañvær§k = han er godt hjemme i sit håndværk (dvs. han kan sit kram). $Vroue. _ selv være hjemme = være selvstændig, selvrådig [spredt i Nørrejy (dog kun spor. i Østjy´N), spor. i Sønderjy] Hans ¡Pe¶tè ¡ha¶r en ¡døchtè ¡Ku·n ¨ hun æ sjæl¶ jæm· = Hans Peder har en dygtig Kone ¨ hun er selv hjemme, dvs. ¨ hun passer på, at alting går, som det skal. HostrupD.II.2.71. "hun æ sjel¶ hjæm·" (= hun er selv hjemme, hun er) en skrap Madame. MØJy´S.
2) (om skib, båd) = i havn, "inde" [spor. i Nordjy] di war hjæ÷m mæ jòllen (= de var hjemme med jollen), dvs. at jollen lå på sydsiden af Grenen, ud for hvor fiskerne boede. AEsp.VO. \ (hertil muligvis:) "Vandet er hjemme", siger man på Syd´Læsø, når det er Højvande. *Læsø. vin¶èn æ hjæm (= vinden er hjemme), om Vinden ved Vintertid, dvs. i Nord. *$Vorning.
| hjem·lys | Çhjemme´ |
| Sidens top | |