hjavle¡ri
Çhjavs| hjavle¡ri | Çhjavs |
Se også Çhjavs (subst.), Èhjavs (adj.)
subst. _ med sideformerne hjavse, hjavsi. _ hjaws alm.; hjaw·s Mors, Holmsland; hja·ws $SSamsø; hjaw·si $Lødderup. _ genus: neutr. alm. (i ældre kilderÌ); fk. NVJy. _ afvigende bf.: også ´t Vends. _ plur.: hja÷ws Vends (dog ældre hjaw·s); hjaw·s $Agger.
\ Ìi NØVends (K 7.2) dominerer mask. i yngre kilder, når ordet bruges om voksen mandsperson; brugt om voksen kvinde el. barn er ordet også neutr. selv i yngre kilder fra Vends og NØJy (sidstnævnte sted dog vsa. fk.).
[< Ìhjavse 1; Vends, Han, spredt i NØJy (± Ommers´SV), spor. i NVJy, desuden $Læsø og $SSamsø; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= person, som forhaster sig, handler sjusket el. skødesløst (især mht. arbejde). Hun var et "hjavs" ¨ om en der var lidt for hurtig i vendingen, ¨ blev årsag til småuheld (væltede kopper, tab af forskellige ting) ¨ og lavede noget sjusket arbejde. Ommers. håj wa i ¡hjaws ¡te¶ å ¡spij·s = han var en hjavs til at spise (dvs. slugte sin mad, uden manér). AEsp.Læsø.
| hjavle¡ri | Çhjavs |
| Sidens top | |