ÌhjanteÈhjante´

Se også Ìhjante (subst.), Èhjante´ (sms.led)

Çhjante

verb. _ hjañ§t/hjañ·t (K 1.5, K 1.6). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1).

[af uvis opr.; spor. i NVJy, MVJy og SVJy]

= bære sig klodset, uordentligt ad, håndtere noget skødesløst; fjante; sjuske, være sjusket klædt. Schade.72. én fik Tejnen (jf. tejne x), en anden Spaden ¨ at hjante afsted med. Aakj.VF.86. hwor¶n ær¶ è do gor å hjañ§tèr mæ æ bå¿ñ = hvordan er det, du går og hjanter med barnet. $Vroue. hæ go vi o ¡hjañ§tè o ¡spilè a ¡ti¿ = her går vi og hjanter og spilder tiden. $Ål.

ÌhjanteÈhjante´
Sidens top