hjansle

Çhjante

Se også Çhjante (verb.), Èhjante´ (sms.led)

Ìhjante

subst. _ med sideformen hjanti. _ hjañ·t/hjañ§t (K 1.5, K 1.6) alm.; også hjañ§ti spor. i Thy´S og MVJy. _ genus: fk.

[< Çhjante]

 Næste betydning

1) = uordentlig, fjantet, sjusket person (oftest om kvinde) [spor. i Vestjy; syn.: Ìhjunte 2] Tår en Mand en halles Hjant (= tager en mand en halvvejs hjante, dvs. en sjusket kvinde), / får en Mø en Muffelwant (Uldvante; her Løjser, leddeløs Svend), / ka di køjv en Krykk te (= kan de købe en krykke til, dvs. kommer ægteskabet ikke til at gå godt). Noe´Nygård.T.34.

 Forrige betydning

2) = fejl, mangel [spor. i Sall og Fjends; syn.: hjunt] dær æ 嬧ti jæn¶ hæ¬èr èn nå·èn hjañ§t ve¶ èt = der er altid en eller anden fejl ved det. Sall (F.IV.216).

hjansle	Çhjante
Sidens top