Ìhjalde
hjalde·pæn| Ìhjalde | hjalde·pæn |
Se også Ìhjalde (subst.)
verb. _ med sideformen hjaldre (SVJy). _ hja¬· Hards´SV; hj嬷 $Darum, $Lejrskov; j嬷 Fanø (også *hjold). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1); (ptc.) også (tryksvagt) hjå¬èr SVJy.
[< Ìhjald 1]
1) = lægge stængeloft over stald mv. [spredt i SVJy, spor. i Hards´V og SØJy´S] vi hjalder øver æ kyrport = vi lægger stænge over køreporten (= hvælvingen over portrummet, der går på tværs af laden). SVJy. (overført:) èn war hjå¬èr gåt åp (= den, dvs. fuglereden var hjaldet godt op), dvs. bygget på et höjt sted for at undgå flodvand (= oversvømmelse). SVJy (F.IV.219). \ (også) = udbedre stænge; fylde ud (fx med halm) [spor. i SVJy´V] (overført:) vi sku ha ¡let å ¡j嬷 ªmæj (= vi skulle have lidt at fylde ud med), fx mht. en stol, hvis polstring skulle udbedres. $Fanø.
2) [< Ìhjald 2] Kan I nu blyw hja¬er (= få sat jer til rette, med billede fra hønsehjald), til mange Folk, man skynder paa og som skal op paa en Markvogn. *Hards (PKMadsen.Opt.).
| Ìhjalde | hjalde·pæn |
| Sidens top | |