hjal·daggerÌhjalde

hjald·bjælke

subst.

[< Ìhjald 1.2; spor. i ØSønJy, på Als og i Fjolde]

= (vandret) bjælke, der bærer (del af) stænge over lo. æ Hjoldbjalke ¨ sått 1Ô _ 2 Al øvve æ Lovt aa æ Sparre. De vå altså et ekstra Sæt Ha’nbaand = hjaldbjælkerne sad 1Ô _ 2 alen (dvs. ca. 1,25 m) over loftet på spærene; det var altså et ekstra sæt »hanebånd. FrøsH.

hjal·daggerÌhjalde
Sidens top