hjaffelÇhjafle´

Se også Çhjafle´ (sms.led)

Ìhjafle

verb. _ med sideformen hjavle. _ (l/Ï K 4.8:) hjafèl alm.; hjaw·l/hjawl (K 1.3) Østjy´N og´M (dog *hjavèÏ $Vorning), sideform i Fjends. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t NVJy, MVJy.

 Næste betydning

1) = gå, arbejde, klæde sig etc. på en uordentlig, sjusket måde [Fjends ´Ø, Ommers´V, MØJy´N (±Ø), spredt i NVJy og MVJy, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Ìhæfle 1.2´1.3]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

hun komer hjaflen flier gaang o æ daw = hun kommer sjokkende flere gange om dagen. SVJy. do ¡teµ·kèr ¡barè ¡po¶ å fo èÛ ¡hjafèlt ¡fær· = du tænker bare på at få det sjusket færdig. $Torsted. hwor¶n ær¶è do stor å hjaflèr mæ æ dí! = hvordan er det (dog), du står og roder med dejen. $Vroue. sårn nåt di rænder o hjafler i no om Daw·, de ær nåt elændig nåt = sådan noget (tøj), de render og ser uordentlige ud i nu om dage, det er noget elendigt noget. Hards (HPHansen.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = snakke meget, vrøvle [spor. i Vestjy, Ommers´V, SØJy´N og Sønderjy; syn.: Ìhæfle 2] hun hjafler åp åm å¬ Tiµ¶ = hun snakker løs om alting. Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (hertil´ formentlig:) hjæfle = d.s. hjeffel, vrøvl’og vaas’ = hjæfle, vrøvle og våse. *Thy´N. *SønJy´N.

 Forrige betydning

3) hjafle ¡i sig = spise grådigt [spor. i Vestjy; syn.: hjufle]

hjaffelÇhjafle´
Sidens top