hjafÌhjafle

hjaffel

subst. _ med sideformen hjavl. _ (l/Ï K 4.8:) hjafèl alm.; hjaw¶l Østjy´N og ´M, sideform i Sall og Fjends; *javl Ommers; *javvel NTyrstrupH (SØJy). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = person (især kvinde), der er uordentlig, sjusket i påklædning el. arbejde [< Ìhjafle 1; NVJy (dog kun spor. i Thy´NØ), MVJy, Ommers´SV, MØJy´N (±Ø), spredt i SVJy´N, spor. i øvrige Nørrejy (± Sydjy´S); se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

et Javl = et Qvindfolk, der ikke noget ved. Bjerregaard.ca.1810. En Hjaffel ¨ tager det maaske ikke alt for nøje med Renligheden ¨ Mange Tallerkener gaar i Løbet (dvs. går i stykker) for en Hjaffel, og øreløse Kopper kendetegner hendes Livsvej. Skyum.M.28. et hjaw¶l = en sjusket person af hunkøn, ofte lidt ubegavet, langsom. MØJy. \ også kaldt: hjaffel´i´dåse. *Mors.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = meget talende kvinde; sladrekælling [< Ìhjafle 2; spor. i NVJy og Hards] En ilde lidt Kvinde, der løb rundt med Pjat og Sladder, kaldte man (bl.a.) en Hjafel. HPHansen.GD.III.147.

 Forrige betydning

3) = stakkel (især gammel, skrøbelig, ussel mand) [spor. i Fjends (bl.a. Aakj.) og MØJy´SV] det er jo ett (= ikke) al Slags Mad, a kan taal’, mig sølle Hjavl! Aakj.VB.222. Jamen, Kræn (= Kristen), du ka naaet (= nå det) endnu; a ved da baade den jen aa den naan gammel Hjawl, dæ gjan vil ha dæ (til ægtemand). Brandmose.MS.83.

hjafÌhjafle
Sidens top