Ìhjade

hjadet

Se også Ìhjade (subst.)

Çhjade

subst. _ med sideformerne jade, jod, jæde, æde. _ (Û/j/r/± K 4.1:) hjå·j MØJy´N (vsa. jå·Û, *jed); *iaad MØJy´NØ (PKnap.1828); jæ·r $Voldby; i·Û, *jed Mols; *jæ·d NSamsø; *hiar, *hjaer Sønderjy. _ genus: fk. alm.; neutr. Sønderjy´SØ. _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. vestnordisk eta, med sideform jata (Fritzner.OGN.I.353+II.236), svensk dialekt eta, jeta (Rietz.121); former med h´ formentlig sekundære; Ommers´V, MØJy´N, Djurs (± SSamsø), spor. i Fjends´NØ; se kort; syn.: fåre·hjade, fårehus·hjade]

Tæt afhjemlet

= foderhæk, krybbe til får. En Hjodde kaldes den dybere Krybbe, der ¨ med Been under og med Hækker (dvs. tremmeværk, jf. Çhæk 1.3) paa hver Side (står) midt i Faarestien, og hvori Faarene faae deres Foder. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). (spec.:) en Hjaaj, Faarehæk; bruges spøgende om Rækværket ved Alteret. "A ku’t kom te Hjaajen faa Kresten Lawsen" (= jeg kunne ikke komme til krybben/alteret for Kristen Laursen), er en gammel Vittighed (efter altergang). MØJy. \ (også) = foderhæk til heste, kalve etc. [spor. i Sønderjy] Outzen.

Ìhjade	hjadet
Sidens top