hjab·trangt
Ìhjade| hjab·trangt | Ìhjade |
subst. _ (´er K 6.2; Û/j/r/± K 4.1:) hjaÛ¶èr/hjaj¶è/hjar¶èr/hja¿(è)r Vends´N og ´M; hjar¶, hjar¶è(r) $Vroue; *jad’r ØSønJy´N. _ genus: neutr./fk. (K 7.1); også stof´neutr. Vestjy.
[hvad angår h´ synes dette sekundært, jf. ODS. Jadder]
1) = (løs) snak, sludder; bysladder [spredt i NJy (± Læsø og kun spor. i Vends´Ø), NVJy, Him´V, Hards´V, MØJy´S og SØJy´NØ, spor. i øvrige Nørrejy og i Sønderjy´N; syn.: hjidder´hjadder, pjadder x] TerpagerÇ.ca.1700. I blyue ved med Je Hjadder aah Sladder, lissem I plejer = I bliver ved med jeres sludder og sladder, ligesom I plejer. HHede.GS.8. de æ ¡barè nÒj ¡hjaÛ¶èr, ¡de ska Ûo ¡itj bryÛ dæ ªåm¶ = det er bare noget bysnak, (det skal du ikke bryde dig om). $Torsted. mæ å lonè fo¿r tit en betè hjar¶èr sam¶èl = mig og Lone får tit en bitte hjadder sammen. $Vroue. \ (også) = kaglen, skræppen. hjaÛèr, navnlig om Gæssenes Sludren med hinanden. *$Vorning. Iadder ¨ Ordet skal egentlig udtrykke den Lyd, som Giæs (= gæs) giver af sig. *Vends (Røst.1808).
2) = person, der snakker (for) meget, vrøvler; sladrehank [spor. afhjemlet (undt. Sønderjy´S)] et Hjaj¶e, en der ¨ snakker, "som hun hå Fåstand¶ te" (= har forstand til, dvs. dumt). MØJy. Åm di fræmèÛ òså æ nybrÉtèn, så skal æn bå¿r ænda ej§t wær æn hjaÛ¶èr å fòtÉl· o¬· de¶, èn weÛ¶ = om gæsterne så også er nysgerrige, så skal et barn alligevel ikke være en sladrehank og fortælle alt det, det ved. Kvolsgaard.L.149. \ (også) = snakketøj, mund. Hjadder = Kjæft. Hjadderen staar aldrig paa hende (dvs. står aldrig stille). *Hards.
| hjab·trangt | Ìhjade |
| Sidens top | |