Ìhjabber

hjabberet

Se også Ìhjabber (subst.)

Çhjabber

adj. _ med sideformerne hjæbber, jæbber. _ hjaw¶èr Hards; je¿vèr $Vroue; *jebber Thy´NØ.

[< Ìhjabre 1; spor. i Thy, MVJy og SØJy]

= meget el. hurtigt talende. han var så hjaw¶er i æ snak, d.v.s. han gav sig ikke tid til at tale, så man kunne forstå ham, og det morede folk. HPHansen.HÆ.24. hun ær så je¿vèr i æ moñ¶ te de hal· blywèr væk! (= hun er så hurtig i munden, dvs. taler så hurtigt), at det halve bliver væk. $Vroue. \ (hertil formentlig:) han æ så jawer o et (= han er så hjabber på det), dvs. har saa travlt, firmer (= farer) omkring. *MØJy´S.

Ìhjabber	hjabberet
Sidens top