hjælpende
hjælpe·rede| hjælpende | hjælpe·rede |
subst. _ i alm. samme udtale som præs. af »hjælpe; hjælpèr $NSamsø; hjæl·pèr Thy; hjal§pèr $Oddense. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll]
= rigsm. (især om løs medhjælp på gården, til høst, tækning mv.). hañ hå¿r æn smol dr浶 te hjæl·pèr = han har en lille dreng som hjælper. $Agger. Dær sku væ·r jæn¶ u·enfu·r, dær sku sör· fu·r, te Marij·nus håj stro¶ nåk å ta å¶, å så sku dær væ·r æn hjal¶pèr in· i æ huks te¶ å søj får tæ¶kè = der skulle være én udenfor, der skulle sørge for, at Marinus havde strå nok at tage af, og så skulle der være en hjælper inde i huset til at sy for tækker(en). Ejsing.Salling.91. _ (spøgende:) Hvis naboen måske var blevet bagefter med sit høstarbejde, kunne han belave sig på om morgenen at finde en "hjælper" stående inde i det stykke sæd, der endnu ikke var mejet. Denne hjælper ¨ bestod af to korslagte stykker træ, hvorpå der var anbragt et par gamle ubrugelige bukser og ditto trøje og hat og noget, der skulle forestille en le (jf. fisse·mand). RibeAmt.1969.291.
| hjælpende | hjælpe·rede |
| Sidens top | |