hiverthiv´o¡hoj

hivning

subst. _ hi·vnèµ Holmsland. _ genus: fk.

[< hive 3; spor. i MVJy]

= fangst. dær fæk vi æn gow¶è hi·vnèµ (= der fik vi en god hivning), dvs. så meget man kan trække til sig på en Gang. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (overført:) I hwo enfoldig han end war, saa haaj han illiwaller wort klog nok te aa fo Hievning po en Kjærrest, der hi Maren = hvor enfoldig han end var, så havde han alligevel været klog nok til at få fat i en kæreste, der hed Maren. VilbMøll.PU.42.

hiverthiv´o¡hoj
Sidens top