Çhitte

hitte´¡på´som

hitte´¡på

subst. _ genus: neutr.

[< Çhitte 1; jf. Dialektstudier.IV.148]

= påfund, indfald. A tøkkes (= jeg synes), det var et sært "Hittepaa", te han vilde til at stikke af derover igen (dvs. til Amerika), nu da han var kommen her. *HHede.PA.25. *$Skannerup.

Çhitte	hitte´¡på´som
Sidens top