hindbær·æble
hinder| hindbær·æble | hinder |
subst. _ he÷j Vends, Læsø; heñ· NVJy; (ñ/n/çj K 4.4; længdeforhold K 1.3:) heñ·/hen/heçj NØJy, MØJy (±SV), Djurs (dog heñ¶ $NSamsø, heçj¶ $SSamsø); hiñ·/Áhiñ(·) (K 1.3) MVJy, Sydjy (med MØJy´SV), Sønderjy (dog Áhe·ñ Sundeved, sideform i $Bov). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. $Bov. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også (ældre) heñ, (yngre) heñèr $NSamsø.
[vel < rigsmål; Vends (med Læsø), spredt i ØSønJy´S og Fjolde, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: flims 1, greddel, hide, skind x, skind·kjole]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= rigsm. (omkring indre organ, i kød og æg, over sår, på overfladen af væske, mv.). Hwò·t hog di å ¨ å Bu¶gi blÒw skroppe mæ i Skuwrbòst for å fo dæçj soot He·j å = hovedet (af torskene) huggede de af, og bugen blev skrubbet med en skurebørste for at få den sorte hinde af. AEsp.GG.30. (mod mavesår:) drek åw¶ko¿© åw ¡i·sªlañsk mos; mæn de sku gy·rès senè, så¿èn te de ku fo ¡ti¿ ¡te¶ å sæt èn heñ po so¿rèt = drik afkog af islandsk mos; men det skulle gøres sindigt, sådan at det kunne få tid til at sætte en hinde på såret. $Hundslund. æ flø·r hår trokèn hiñ· = fløden har trukket hinde. $Vroue. _ (spec.:) èn ¡heñ¶ ¨ fosterhinden fra kalvene smækkede meddelerens søster op på stalddøren, og det brugtes til at lægge om dårlige fingre. $NSamsø. a ¡hiñ aw a ¡ech = Hinde af Æg. Bruges mod dårlig Finger. $Fjolde.
| hindbær·æble | hinder |
| Sidens top | |