Jysk Ordbog - hikke (3)

Se også Ìhikke (subst.), Çhikke (verb.)

Èhikke

verb. _ med sideformen hække. _ he÷k/he§k/hek (K 1.4) alm.; hÉ§k NVJy; også hæ§k Han, NVJy, Sall, Hards. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vel opr. samme ord som Çhikke]

Næste betydning

1) = aftage, ophøre (om regnvejr, sj. om snevejr, storm) [NVJy, MVJy (± Fjends´S), spredt i Vends´S, Han og Him (±SØ), spor. i Fjends´S, MØJy´SV og SVJy´N; se kort; syn.: Çhelme 1, heppe 1, hikne]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Windelin.1807. no he§kèr er mæ æ ræj¶n (= nu hikker det med regnen), dvs. Regnen standser. $Vejrum. de he§kèr let (= det hikker lidt), dvs. det stilner af, under uvejr. $Vroue.

Forrige betydning

2) = holde mælk tilbage (om ko) [syn.: heppe 2] (den) hæ§kèr, (siges) naar Koen pludselig standser Mælken, mens man malker den el. naar den ej vil malkes af en fremmed. *Thy (Lyngby.Opt.). *AarbMors.1919.108.

Çhikke	hikken
Sidens top