hen·vej
heppe| hen·vej | heppe |
verb.
[spor. afhjemlet]
= rigsm. Sount turr haj intj henwæj sæ te faa Kvonns Skyld = sognet turde han ikke henvende sig til for konens skyld. CJRLund.TN.28. di hå djæ åp¡mær§ksomªhi¶èr ¡hæn·ªvæ¿ñ o ham = de har deres opmærksomhed henvendt på ham. Skautrup.H.II.102.
| hen·vej | heppe |
| Sidens top | |